Kravet til Ålbæk HKs serie 1 damer i dagens tidlige udbane kamp i Aalborg Stadionhal var en sejr, hvis man ønskede at holde kontakten til Sæby HK i toppen.

Ålbæk fik en rigtig skidt start på kampen og kom bagud 4-1 og 8-3. Holdet kom dog flot tilbage og kunne gå til pausen med en føring på et enkelt mål. Gennem det meste af 2.halvleg var Ålbæk i front med 3-4 mål, og burde have kørt sejren hjem. Tre minutter før tid førte Ålbæk med 22-20, da man efter Ålbæks mening blev snydt for et klokkeklart straffekast, derimod fik hjemmeholdet tildelt to straffekast i slutfasen og fik udlignet til 22-22. Ålbæk kastede det hele frem i de sidste 8 sekunder, men desværre lavede man endnu en af de lidt for mange tekniske fejl. Bolden gik dog forbi det tomme mål og kampen sluttede 22-22.

ÅHK er nu to point efter Sæby HK, og skal der gøres forhåbninger om 1.pladsen i rækken, kræver det nu en 10 måls sejr i sæsonens sidste kamp hjemme mod Sæby. Så længe bolden er rund, er der en mulighed – men, det bliver mere end svært.