Ålbæk HKs serie 2 herre har haft kniven på struben i de sidste to turneringskampe. Kravet var en sejr i begge kampe, for at undgå den direkte nedrykning fra 6.pladsen. Først blev Taars/Ugilt IF besejret 28-25 på udebane, og i søndagens hjemmekamp blev arbejdet gjort færdig med en sejr på 33-18 over Tornby IF. Dermed blev den direkte nedrykning overladt til Taars/Ugilt. Ålbæk skulle i kvalifikationsturneringen, med følgende program søndag den 17.april

10.30 Ålbæk HK – Tylstrup IF
12.30 Hals FS – Nøvling IF

Vinderen af de to kampe ville blive i serie 2, mens taberne måtte ned i serie 3.

Vrå/Børglums suveræne vinder af serie 2 pulje 1, trak som ventet i går aftes deres hold ud af turneringen, og degraderes til serie 4. (De bærende spillere på holdet, skifter klub i sommerpausen). Samtidig skal der ét hold mindre ned fra Jyllandsserien. Turneringsudvalget har derfor besluttet at før nævnte kvalifikationsturnering aflyses, og alle fire hold bliver i serie 2.

ÅHKs nye serie 2 hold overlevede således sin første sæson i rækken, og har fået en del erfaring med over til næste sæson.

Holdet fortsætter p.t. med træningen én gang om ugen, onsdag 19-21 – hvor alle er velkommen til at deltage.

Handballwax_01