ÅHKs jyllandsserie damer lavede et yderst positiv og overraskende resultat da holdet spillede hjemme mod Hjørring Håndbold.

Hjørring vandt efterårets jyllandsserie række, og havde 2 point med over i denne turnering og er blandt favoritterne til oprykningen. Ålbæk mødte Hjørring i træningsstævnet Jack & Jones Cup i Brande i september måned, her vandt Hjørring en stor sejr på 10 mål. Ålbæk indledte sæsonen med et kæmpe nederlag til Vrå, mens Hjørring i sidste uge besejrede Vrå med 9 mål. Så alt andet end en kæmpe sejr til Hjørring var da utænkeligt ….

741320_1076725239019709_242608479980956564_o
Anna Haugaard og de øvrige spillere leverede en rigtig flot kamp.

Ålbæk kom rigtig godt fra start og bragte sig i front og førte gennem 1.halvleg, og kunne gå til pausen foran 14-13 efter en rigtig flot indsats. 10 minutter ind i 2.halvleg scorede gæsternes Kristine Thomsen tre mål i træk, og bragte Hjørring foran for første gang i kampen. Hjørring holdt sig foran med en enkelt pind i en 10 minutters periode, før hjemmeholdet atter bragte sig foran. Fem minutter før tid fik Ålbæk skabt en to måls afstand – og formåede at holde den afstand kampen ud til en sejr på 25-23.

En højest overraskende men kærkommen sejr – flot kamp Ålbæk.