Author Archives: Carsten Bjørnager

FFI – Ålbæk HK 31-31

Ålbæk HKs Jyllandsserie Damer gæstede onsdag aften FFI, hvor hjemmeholdet kom bedst fra start og hurtigt bragte sig for 4-1. Ålbæk kom med i kampen og fik udlignet til stillingen 7-7, hvorefter hjemmeholdet atter kom i front og kunne gå til pausen med en føring på 14-9.  Ålbæk lignede mest af alt et hold der manglede motivation og vilje. Begge dele fandt holdet dog senere.

FFI fortsat med samme spil efter pausen og bragte sig foran med hele 18-11. Dette fik imidlertid Ålbæk til at vågne til dåd, holdet begyndte at få tempo i spillet. De 7 måls afstand blev hentet midt i 2.halvleg og godt et minut før tid bragte Ålbæk sig foran for første gang i kampen med stillingen 30-31. I det efterfølgende angreb erobrede ÅHKs forsvar bolden, hvorefter den der var kommet i boldbesiddelse bliver skubbet ind i feltet, og mod alt forventning er det hjemmeholdet der får frikastet. I det efterfølgende angreb laver FFI spilleren en klokke-klar angrebsfejl på to forsvarsspillere der står udenfor feltet. Men i stedet for angrebsfejl bliver der dømt straffekast !!!
FFI udligner til kampens slutresultat 31-31

 

Den tidligere Ålbækker Cathia Gaardbo i gennembrud (Ålbæk i orange udebanetøj).

Tabte vigtig kamp til Vrå

 

 

Jyllandsserien damer havde i dag besøg af Vrå/Børglum IF og begge hold var uden point og dermed en yderst vigtig kamp for begge mandskaber. Ålbæk kom godt fra start og bragte sig hurtigt i front, hvorefter holdet igen-igen løb ind i en længere scoringspause og gæsterne kunne gå til pausen foran 8-12. Havde det ikke været for en velspillende Lene Imer i målet kunne man godt være længere bagud i pausen.

Ålbæk kom rigtig skidt fra start efter pausen, hvor Vrå bragte sig i front med hele 8-17. Ålbæk fightede sig flot tilbage gennem 2.halvleg og var ved at få kontakt med stillingen 19-22, men gæsterne havde mest til sidst og vandt opgøret 19-24.

 

Vrå/Børglums spiller nr. 24  Stine Vanggaard blev kampens topscorer med 10 mål.

Klar til 3.runde af Santander Cup

Ålbæk HKs (JS) damer var torsdag aften gæster hos Vestbjerg IF (S2) i 2.runde af Landspokalturneringen Santander Cup.  Ålbæk var favoritter i dagens opgør,  og kom også bedst fra start og bragte sig foran 1-5 efter fem minutters spilletid – hvilket er noget af det værste der kan ske for Ålbæk holdet, der herefter gik i slow. 10 minutter senere udlignede hjemmeholdet til 7-7 og holdene kunne gå til pausen med stillingen 11-11.

Mille Lund Dahl gav dagens Ålbæk forsvar store problemer, hvorfor Ålbæk efter pausen gav hende endnu mere opmærksomhed og skabte herved igen en 4-måls føring, og holdte sig i front gennem 2.halvleg. Stillingen var 21-26 og der var kun to sekunder tilbage af kampen da Mille Lund fra 22 meters afstand sendte et projektil afsted, hvilket kom overraskende for Ålbæk keeper og bolden gik i mål til slutstillingen 22-26.

Ålbæk er dermed klar til 3.runde af Santander Cup

Kampene i 2.runde skal være afviklet senest den 10.november. Der er pt. følgende færdigspillet nordjyske opgør:
Flauenskjold IF (S3) – Fjerritslev IF (S2)           26-21
Vestbjerg IF (S2) – Ålbæk HK (JS)                    22-26
Nibe HK (S1) – Svenstrup/Godthåb (JS)          12-17

 

Knebent nederlag til Aabybro

 

Ålbæk HKs Jyllandsserie damer mødte mandag aften Aabybro HK på hjemmebane, hvor Ålbæk kom bedst fra start, uden dog på noget tidspunkt at få skabt afstand til gæsterne. Det blev en meget tæt kamp hvor Ålbæk desværre ikke fik udnyttet sine chancer særlig godt.
Midt i 2.halvleg var det gæsterne der førte an og Ålbæk der konstant var bagud med et mål eller to. Her blev Ålbæks målvogter ramt direkte i ansigtet på en afslutning og måtte udgå. Det blev i det hele taget en dårlig periode med fire udvisninger, og man måtte til slut se sig besejret 20-22,  i en kamp hvor man følte der burde være vundet.

Holdet spiller igen på torsdag, hvor det gælder 2.runde i Landspokalturneringen Santander Cup, og hvor Ålbæk skal en tur til Vestbjerg.

 

2.runde Santander Cup

JHF har i dag foretaget lodtrækning til 2.runde af Landspokalturneringen Santander Cup.
For kvinderne er der bl.a. følgende nordjyske opgør:

Vestbjerg IF S3 – Ålbæk HK JS
Brønderslev IF S1 – Vrå/Børglum IF JS
Valsgaard IF S1 – Støvring Håndbold JS
Nibe HK S1 – Svenstrup/Godthåb IF JS
Flauenskjold IF S3 – Fjerritslev IF S2
SMIFF Harridslev S2 – Vester Hassing GF S2

Vestbjerg vandt hjemme i 1.runde over St. restrup IF S3 med 26-15

Kampene skal være afviklet senest den 10. november

 

Login Form