Author Archives: Carsten Bjørnager

Mission impossible 7

Ålbæk HKs Jyllandsserie damer var søndag eftermiddag på Mission Impossible 7, da holdet gæstede Vrå/Børglum IF. Med 3 afbud var der kun 7 spillere tilbage, hvoraf 2 endda var sygdomsramte, men kæmpede det de kunne –  de gik frisk til den, og trods fem straffekast til hjemmeholdet de første 10 minutter, var stillingen 8-9 i Ålbæks favør efter 20 minutter. Herefter ramlede Kiki og en Vrå spiller hovederne sammen og Kiki måtte desværre udgå resten af halvlegen. Med konstant en spiller i overtal bragte hjemmeholdet sig i front og kunne gå til pausen 15-12.

Kiki kom atter på banen i 2.halvleg, men det var og blev en vanskelig opgave, og efterhånden som kræfterne helt slap helt op, blev vi kørt over med hele 32-18. 

 

Kiki Holm Jørgensen fik et “hønseæg” under det ene øje. Det blev behandlet og hun vendte senere tilbage i kampen. (Arkivfoto)

Fremgang til herrerne

 

Ålbæk HKs serie 2 herrer havde fremgang i spillet, da holdet hjemme tog imod Sindal IF.
Holdet mangler dog lidt i det fysiske, for at stå distancen i 60 minutter, hvilket giver modstanderne lidt for mange mål i slutfasen. De tre herrer der startede deres håndboldkarriere i efteråret, har nu fået 6-7 kampe i benene, og er på kort tid faldet godt ind i spillet. 
Holdet har det rigtig hyggeligt med hinanden og udvikles stille og roligt spillemæssigt. 
Sindal vandt kampen 17-25.

Sejr over IK1919

 

Ålbæk HKs Jyllandsserie kvinder leverede for anden weekend i træk en rigtig god kamp da holdet hjemme tog imod IK 1919 Aalborg. Gæsterne havde benyttet sig af tog muligheden direkte fra Aalborg til Ålbæk, og havde et helt herrehold med af supporter, der således var med til at skabe lidt mere festlige rammer om kampen.

Det var en utrolig tæt og jævnbyrdig 1.halvleg, hvor gæsterne dog bragte sig foran 15-16 ved pausen.

 

2.halvleg blev tilsvarende en velspillet og meget tæt kamp. Fem minutter før tid var stillingen 25-25, så meldte ÅHKs keeper Lene Imer sig for alvor ind i kampen med 4 redninger i streg og Signe Christensen og holdet fortsatte med at være effektiv i den anden ende, og så sluttede det med en kærkommen sejr på 28-25 til hjemmeholdet.

Flot kamp af damerne

 

Ålbæk HKs Jyllandsserie damer gæstede søndag eftermiddag Mejlby/Haverslev KFUM IF. Dagens modstander sluttede på 2.pladsen i den anden pulje i efteråret og havde dermed allerede 1 point før dagens kamp.

Ålbæk fik en fantastisk god start på kampen og førte flere gange gennem 1.halvleg bl.a. 1-4 og 5-9, men hver gang kom hjemmeholdet tilbage i kampen bl.a. 11-11. Ålbæk sluttede dog halvlegen bedst ad og kunne gå til pause med en føring på 13-16 efter en meget velspillet 1.halvleg.

Her hjemmeholdets nr. 7 Louise Nielsen der i 1.halvleg gav ÅHKs forsvar problemer.

 

Efter pausen gik det imidlertid galt for ÅHK, der kun scorede en enkelt gang de første 10 minutter og hjemmeholdet gik fra 13-16 til 19-17. Og som om det ikke var nok, blev Ditte P skadet i starten af 2.halvleg og holdet blev reduceret til 7 spillere, og dermed ingen udskiftningsmuligheder.

Ålbæk kæmpede flot videre og fik hentet hjemmeholdets forspring og bragte sig endda foran med 2 mål, hvor der manglede 10 minutter af kampen. Den manglende udskiftningsmulighed blev kostbar. Energien var ved at være brugt og vi kom til at hænge lidt bagefter, og måtte indkassere 4 udvisninger i slutfasen og se de to point blive i Haverslev med stillingen 27-25.

Skuffelsen var mærkbar i omklædningsrummet efter kampen. Vi havde leveret en rigtig god kamp, men kom desværre ikke på tavlen.

 

Catrine Christensen leverede sammen med holdkammeraterne en rigtig flot spillet kamp.

 

Oversidder i 3.runde

 

Efter exit i 3.runde af Landspokalturneringen er ÅHKs damer gået over i 3.runde af Jysk Cup, der er en tilpasningsrunde og derfor kun få kampe.

Flauenskjold IF S3 – Skibsby/Højene IF S2
SMIFF Harridslev S2 – Romalt Håndbold S2
IF Lyseng S2 – Nørre Djurs HK JS
Idom-Råsted IF S2 – VIF Mors S1
Bov IF S1 – Als HF S1

Kampene skal være afviklet senest torsdag den 26.januar.

Følgende hold er oversidder i 3.runde:
Riis-Tebstrup IF, JS
Egebjerg IF, S1
Vrå/Børglum IF, JS
BSS Sport Aarhus, JS
Them GF, S1
Herning F.H. S1
Hogager Merup-Hvam, JS
Asmild FH, S1
Ålbæk HK, JS
SOIF/Filskov, S1
Aabybro HK, JS
Mønsted-Sparkær IF, S1
Vinding SF, S1
Give Håndboldklub, JS
Bording KFUM, S2
Brønderslev IF, S1
Nibe HK, JS
Ørum IF, JS
Astrup/Bindslev, S1
Løgstør HK, JS
Skalborg SK, JS
Hvide Sande KFUM, S1
HK Star Aalborg, S2
Stjær BK, S1
Randers KFUM, S1
Ry Håndbold, JS
Team NØS Haderslev, JS

Login Form