Regel 7:12
Når dommeren iagttager en mulig tendens til passivt spil, vises forvarselstegnet (dommertegn 17 – foto ovenfor). Dette giver holdet i boldbesiddelse mulighed for at ændre angrebsform for at undgå at miste bolden. Hvis angrebsmetoden ikke ændres, efter at forvarselstegnet er blevet vist, kan dommerne på et hvilket som helst tidspunkt dømme passivt spil. Hvis det angribende hold ikke afslutter mod mål efter maksimalt 4 afleveringer (tidligere 6 afleveringer), skal der dømmes frikast til det forsvarende hold (13:1a procedure og undtagelser se fortolkning 4, afsnit D). Dommernes afgørelse omkring antallet af afleveringer er truffet på baggrund af deres situationsbedømmelse eller deres skøn og kan derfor ikke appelleres.
Under særlige omstændigheder (fx. bevidst at undlade at udnytte en oplagt målchance) kan dommerne også dømme frikast (passivt spil) mod holdet i boldbesiddelse uden noget forudgående forvarselstegn.
D. Fortolkning – Efter forvarselstegnet er blevet vist.
Efter at have vist forvarselstegnet bør dommerne give det angribende hold nogen tid til at ændre deres spil. Her bør tages hensyn til forskelle i spillermæssigt niveau og alder.
Således bør holdet – der er forvarslet – tildeles mulighed for at opbygge et målrettet angreb.
Hvis holdet ikke gør noget synligt forsøg på at bringe sig i en situation, hvor de kan foretage et skud på mål, beslutter en af dommerne, at der er tale om passivt spil senest hvis der ikke er afsluttet mod mål efter 4 afleveringer (regel 7:12)
Følgende betragtes ikke som en aflevering:
– Hvis et forsøg på en aflevering ikke kan kontrolleres eller gribes på grund af en forseelse fra det forsvarende hold, som der fløjtes for.
– Hvis et forsøg på en aflevering bliver berørt af en forsvarsspiller og passere sidelinjen eller baglinjen.
– Et forsøg på en afslutning mod mål, der bliver blokeret af en forsvarsspiller.
Beslutningskriterier efter visning af forvarselstegnet:
D1 Det angribende hold:
– ingen klar tempoforøgelse.
– ingen målsøgende handling.
– 1:1 aktioner, hvor der ikke opnåes nogen pladsmæssigfordel.
– tøven inden bolden spilles videre.
D2 Det forsvarende hold:
– forsøger at hindre en tempoforøgelse eller en målrettet angrebsaktion gennem korrekte, aktive forsvarsmetoder.
– hvis det forsvarende hold forsøger at afbryde afleveringsrække fra det angribende hold ved at begå forseelser omfattet af regel 8:3 skal dette konsekvent straffes progressivt.
D3 Efter den fjerde aflevering er udført:
– hvis der dømmes frikast, indkast eller målkast til det angribende hold, efter den fjerde aflevering er udført, men før der er fløjtet for passivt spil, tildeles det angribende hold yderligere en aflevering ved siden af muligheden for at afslutte direkte mod mål.
– det samme gælder, hvis afslutningen efter den fjerde aflevering bliver blokeret af det forsvarende hold, og bolden igen ender hos det angribende hold eller passerer sidelinjen eller baglinjen. I de tilfælde har det angribende hold muligheden for at afslutte angrebet direkte eller via yderligere en aflevering.
E. Appendiks
Indikationer på nedsat tempo:
– angrebsaktionerne er på tværs og ikke i dybden mod målet.
– hyppige diagonale løb foran forsvaret, uden at angrebsspillerne derved lægger noget pres på forsvaret.
– Ingen aktioner i dybden, såsom konfrontationer 1 mod 1 eller afleveringer til spillere mellem målcirklen og frikastlinjen.
– gentagende afleveringer mellem 2 spillere uden nogen klar tempoforøgelse eller målsøgende handling.
– bolden afleveres mellem alle angriberne (fløj, bagspiller og stregspiller) uden nogen klar tempoforøgelse eller målsøgende handlinger.
Indikationer på 1:1 situationer, hvor der ikke opnås pladsmæssig fordel:
– 1 mod 1 aktion i en situation, hvor der tydeligvis ikke er plads til gennembrud (flere modspillere blokerer for et gennembrud)
– 1 mod 1 aktion uden hensigt om at bryde igennem mod målet.
– 1 mod 1 aktion, hvor formålet bare er at opnå et frikast (fx ved at lade sig blive “låst” eller ved at stoppe op midt i forsøget, selv om det kunne have været muligt at bryde igenem.
Indikationer på aktive forsvarsmetoder indenfor reglerne:
– forsøg på at undgå et frikast, så spillet ikke bliver afbrudt.
– screening af modspillerens løbebane fx ved at benytte to forsvarsspillere.
– fremadrettet bevægelse for at blokere afleveringsbanerne.
– forsvaret rykkes fremad for at presse angriberne længere tilbage i banen.
– angriberne presses til at kaste bolden tilbage på egen banehalvdel.
Reglen gælder ned til og med U13
