Author Archives: Carsten Bjørnager

Stort sponsorat til Ålbæk HK

Spar Ålbæk og Ålbæk Håndbold Klub har indgået en sponsoraftale for de kommende 2 år på i alt 40.000,00 kr.

Mange foreninger og sportsklubber er hårdt ramte på økonomien som følge af nedlukningen i forbindelse med corona-krisen. Således også ÅHK, der blandt flere arrangementer må vinke farvel til det årlige gadecykelløb, der er klubbens største sponsorindtægt. 

Vi vil gerne være med til at gøre en forskel i lokalområdet i takt med foreningslivet igen åbner op. Det er baggrunden for aftalen med byens håndboldklub siger Spar-købmand Jens Frederik Jensen.

Finansieringen af sposoratet er blevet muligt via en uddeling fra Købmandsfonden KFI, der i alt har afsat 10 mio kroner, som Frie Købmænd over hele landet kan ansøge om til lokale sponsorater i puljer op til 40.000 kroner. Dette kommer således Ålbæk Håndbold Klub til gode, via vores lokale og driftige og engageret Spar-købmand.

 

Håndbold kan starte igen

 

Håndbolden kan endelig rykke indendørs igen

Skrevet af Katrine Munch Bechgaard
06. jun 2020Kl. 20:52

Lørdag aften er partierne blevet enige om en yderligere åbning af Danmark, som betyder, at håndbolden endelig kan få lov at komme ind i de danske haller igen. Samtidig gør en undtagelse fra forsamlingsforbuddet det muligt at afvikle håndboldskoler.

Håndbolden har gennem de sidste måneder haft svære kår på grund af den omfattende nedlukning af det danske samfund. Men nu ser det endelig ud til at lysne, da de indendørs idrætsfaciliteter er omfattet af den yderligere genåbning, som partierne lørdag aften er blevet enige om. Det betyder, at der snart må spilles håndbold indendørs igen. Det forventes også,  er partierne bliver enige om at tillade sommeraktiviteter for idrætten med større forsamlinger op til 500. Derfor bliver det forhåbentlig også muligt at afvikle håndboldskoler igen.

Alt er dog ikke helt som normalt, da håndbolden fortsat vil være underlagt en række restriktioner. Hvordan de ser ud, skal først forhandles på plads inden for de kommende dage. Ud over at der skal forhandles retningslinjer på plads, vil der højst sandsynligt også skulle laves nogle aftaler med kommunerne, inden hallerne kan åbne for idrætsaktiviteter. Derfor skal man ikke forvente, at træningen allerede fra på mandag kan foregå i hallen. Dansk Håndbold Forbund og DGI Håndbold kommer med en fælles udmelding, når retningslinjerne er på plads.

Det er vigtigt at understrege, at de opdaterede retningslinjer for håndbolden forudsætter, at man ud over de særlige retningslinjer for håndbolden også følger de generelle anvisninger fra sundhedsmyndighederne og politiet. De væsentligste er, at der maximalt må samles 50 personer, og at spillere og trænere skal blive hjemme, hvis de er i risikogruppen eller har symptomer, der giver mistanke om, at de er smittet med Covid-19. Retningslinjerne forudsætter også, at man har stor opmærksomhed på sundhedsmyndighedernes anbefalinger – særligt hygiejne og kontaktsmitte. Det er fortsat et fælles ansvar at sikre, at spredningen af coronasmitte kan holdes under kontrol, så samfundet kan opretholde en tilstand, der minder mere og mere om det, vi kender fra før smittespredningen.

Fokus på den gode, fysiske opstart
Et meget vigtigt perspektiv i opstarten af håndbolden er også hensynet til spillernes fysiske tilstand. Efter flere måneder uden håndboldtræning opfordrer vi til, at man ikke farer for hårdt frem, men fokuserer på en kontinuerlig opbygning af træningsmængden. En forsigtig opstart handler både om at sikre, at vi ikke spreder unødig smitte, men også om at vi tager vare på vores spillere og sikrer, at de ikke får skader.

Sommertræning

Opstart udendørs fysisk træning fra mandag den 1.juni:

18.00  U17 Piger
19.00  Dame senior
20.00  Herre senior

Du skal være omklædt hjemmefra og der er efterfølgende ikke mulighed for bad. Øvrige retningslinjer pga covid-19 gives ved træning. 

Tillykke Aalborg og Vendsyssel

Et par uger efter sæsonen for 2.div og nedefter blev suspenderet, har DHF i dag slået stregen for Liga og 1.division.

Det betyder at Aalborg Håndbolds liga herrer efter en forrygende sæson nu kan kalder sig for danske mester, for 5. gang.

Vendsyssel har tilsvarende haft en rigtig flot sæson i damernes 1.division, og er nu oprykker til ligaen.

Vi ønsker begge – stort tillykke, med de yderst flotte resultater.

Lukker MobilePay

Ålbæk HKs MobilePay 37 395 lukker og kan således ikke bruges i fremtiden til betaling af kontingent, deltagerbetalinger m.v.

Årsagen er ganske enkelt gebyr betalingen, hvor vi fra start har betalt 0,75 pr transaktion. Det gør vi fortsat, desuden er der nu blevet pålagt et månedsgebyr, hvilket gør at vi dropper denne betalingsform, med mindre generalforsamlingen har andre ønsker.

Login Form