Author Archives: Carsten Bjørnager

Damerne fik det ene point

Ålbæk HKs serie 2 damer var så stærkt afbudsramte af sygdom, ferie m.v. at holdet kun kunne mønstre 7 spiller til udebanekampen mod Tornby IF. En kamp hvor ÅHK med en sejr kunne sikre sig oprykningen.
Hjemmeholdet kom bedst fra start og foran 4-1, hvorefter Ålbæk kom bedre med i kampen, fik udlignet til 5-5, hvorefter Thomsen begyndte at tage med hænder i målet, og Ålbæk kom foran 8-12 før hjemmeholdet fik reduceret til pausestillingen 9-12.

Efterhånden som 2.halvleg skred frem, blev den manglende træningstilstand hos enkelte spillere mere og mere tydelig, og da holdet samtidig manglende udskiftningsmuligheder, fik hjemmeholdet mere og mere momentum. Da Ålbæk kun formåede at scorer 4 gange i 2.halvleg,  lykkedes det hjemmeholdet at få udlignet til 16-16. Det var Tornby der til sidst var tættest på begge point, og en bold der dansede på linjen og som hjemmeholdet mente var på den anden side, blev ikke dømt inde og derved fik begge hold et enkelt point.

Efter 7 sejre i træk er der kommet lidt grus i maskineriet. Ålbæk skal således have mindst ét point i den sidste kamp på søndag den 15.marts ude mod Astrup/Sønderskov/Bindslev/Tversted IF. Tingene kan dog være afgjort inden da. Brønderslev der er eneste hold der kan fravriste Ålbæk oprykningen, spiller tirsdag ude mod Astrup og Fredag hjemme mod Tornby. Hvis Brønderslev sætter ét eller flere point til, i de to kampe, er Ålbæk oprykker – inden kampen på søndag ude mod Astrup. Astrup skal vinde for at bevare sin teoretiske mulighed for at undgå nedrykningen.

Stillingen serie 2 damer pulje 1:

Nr Hold K Mål Point
1 Ålbæk HK 9 +48 15
2 Brønderslev IF 8 +33 12
3 Tornby IF2 8 +7 9
4 Løkken GVL Håndbold 9 -16 8
5 Horne/Hirtshals Håndbold 8 -28 4
6 Astrup/Bindslev 2 6 -44 0

God kamp af U17

ÅHKs U17 Pige B spillede onsdag aften hjemme mod Vrå/Børglum der fører A-rækken. Kampen var et opgør om hvem der skulle repræsentere Nordjylland ved Final-4 i Jysk Pokalturnering for Ungdom.

Ålbæk havde søndag spillet en utrolig dårlig turneringskamp på hjemmebane, og spillerne var derfor lidt nervøse i starten af dagens kamp. Efter sommerfuglene havde lagt sig, leverede holdet en rigtig flot 1.halvleg, hvor alle spillerne bidrog til en tæt og lige 1.halvleg.

10 minutter ind i 2.halvleg, ved stillingen 8-10, misbrugte begge hold en masse 100 % chancer, og måske gæsterne endda flest. Et højere tempo og mere fysik i nærkampene satte sit spor hos hjemmeholdet, der ganske enkelt ikke kunne hamle op med gæsterne på dette område. Vrå begyndte at trække fra og vandt kampen 9-14.

Vi ønsker Vrå/Børglum held og lykke ved stævnet i Århus den 14. marts

Damerne ude af Jysk Cup

Ålbæk HKs serie 2 damer spillede mandag aften 1/8 finale i Jysk Cup, hjemme mod Vrå/Børglum IF.

Gæsterne der spiller i Jyllandsserien fik den bedste start på kampen og bragte sig foran 1-4 og 2-5, hvor efter hjemmeholdet begyndte at få fat og fik udlignet til 5-5. Herefter var der parløb frem til pausen, hvor stillingen var 11-11.

Efter weekendens famøse hjemmekamp mod HHH, var det dejligt at se holdet atter spillede håndbold med tempo og vilje.

Ålbæk fortsatte de gode takter gennem 2.halvleg og størst målforskel var på 17-15 til ÅHK, herefter fulgte desværre en udvisning til hjemmeholdet, hvor gæsterne reducerede til 17-16, en stilling der holdt gennem længere tid, hvor ingen af holdene formåede at få afsluttet.  2 minutter  før tid var stillingen 18-18, og tankerne var begyndt at melde sig til forlænget spilletid, men et par forkerte beslutninger og et par dommerkendelse der gik imod hjemmeholdet, resulterede i tre hurtige scoringer til gæsterne og kampen sluttede 18-21.

Der var selvfølgelig lidt øv-stemning efter nederlaget i en tæt kamp, men også glæde og tilfredshed ved at have spillet en god kamp, og hvor fokus nu kan rettes mod at sikre sig oprykningen.

 

Hjørring vandt igen

Ålbæk HKs serie 2 herrer havde søndag eftermiddag besøg af topholdet Hjørring Håndbold. De to hold gav hinanden en rigtig flot 1.halvleg, hvor hjemmeholdet fulgte med favoritterne de første 25 minutter, der var lige. Desværre havde Ålbæk mistet pusten lidt og gæsterne rykkede med tre hurtige scoringer foran til 9-13.  Det var atter banens yngste spiller, Hjørrings 19 årige Magnus Rasmussen der viste klasse og var sit holdt bedste spiller.

Ålbæks manglende bredde i dagens kamp blev kostbar. Vestergaard og Bech var ene om at skabe noget, hvilket gav gæsterne for gode muligheder. Trods god fight og som sådan en fin indsats, blev de sidste minutter af 2.halvleg ligeledes kostbare og topholdet vandt kampen 17-26 og viste at der er stor forskel på nr. 1 og 2 i rækken.

Vi ønsker Hjørring tillykke med oprykningen til serie 1.

Trænerkursus i Ålbæk

Lørdag den 29.februar gennemførte JHF Børnetrænerkurset “Sjov-håndbold for U6-8”.

18 trænere fra Skagen HK, Sindal IF, Nøvling IF, Gistrup IF og Ålbæk HK blev inspireret af JHFs breddekonsulent Jens Ulnits der havde et rigtigt godt tag i de to U8 hold fra Sindal og Ålbæk.

Login Form