Author Archives: Carsten Bjørnager

Forårsrevy 2020

 

ÅHK er for 9.år i træk klar som hjælpere ved Forårsrevyen, der for anden gang afholde på Hotel Hvide Klit.

Vi har i perioden 5.-14. marts brug for 125 hjælpere til arrangementer, og håber spillere, pårørende m.fl. har lyst til at give en hånd med.

Vi skaber årligt et hyggeligt arbejdsmiljø og god atmosfære. Der er to drikkebilletter pr. vagt samt spisning for de der har to vagter efter hinanden. Samt adgang til at se revyen.

For at bestyrelsen undgår stress, håber vi på hurtige tilbagemeldinger til CB på SMS, om hvilke vagter du/I kan tage. http://www.aahk.dk/aalbaek-sjoew

Klubbens “løn” for arrangementet blev sidste år væsentlig reduceret, vi har dog fortsat brug for midlerne, for at kunne tilbyde vores cup-deltagelser for såvel ungdom som senior. Vi håber derfor alle giver en hånd med.

Jakobsen igen bedste manager

Michael “Tille” Jakobsen ramte de rigtige spillere i EM semifinalerne og finalen i Manager spillet  og rykkede op på 1.pladsen i ÅHKs Manager spil, og genvandt derved titlen og hæderen.

På 2. pladsen og tæt efter, fulgte Bente Jakobsen, mens Michael Mose der havde ført de første 7 runder af spillet, måtte tage til takke med 3.pladsen.

Tillykke til de tre præmietagere og tak for deltagelsen til de medvirkende.

Vi søger drengetrænere

Vi står med en gruppe drenge i 13 års alderen og søger trænere og holdledere hertil. Har du håndbolderfaring og lyst til at præge drengenes udvikling, eller er du uden håndbolderfaring, men gerne vil hjælpe til med de praktiske ting som holdleder – så hører vi meget gerne fra dig.
Kontakt CB for flere oplysninger om mulige træningstider mv.

Damerne vandt 37-20

Serie 2 damer spillede onsdag aften hjemme mod Astrup/Sønderskov/Bindslev/Tversted IF-Håndbold. Kampen var ikke fem minutter gammel før Ålbæk havde sat sig på godt i førerposition, og kunne da også gå til pausen med ni måls forspring på 18-9.

Ålbæk fortsatte gennem 2.halvleg og det blev en storsejr på 37-20 i en kamp hvor fløjspilleren Louise Christensen markerede sig flot og scorede 8 rene kasser.

Stillingen serie 2 damer pulje 1

Nr. Hold K   Mål   Point
1 Ålbæk HK 5   +32   10
2 Brønderslev 4   +12   6
3 Tornby IF 2 5   +3   6
4 Løkken GVL Håndbold 5   -1   4
5 Horne/Hirtshals Håndbold 4   -20   0
6 Astrup/S/Bindslev/T 3   -26   0

 

Herrerne fik 3 point mod BTI

Ålbæk HKs serie 2 herrer tog hjemme imod Bindslev/Tversted IF og det blev fra start til slut en utrolig tæt og spændende kamp.

Som nævnt i et andet indlæg, måtte Kurt Thomsen desværre en tur på sygehuset, hvilket betød at Karsten Mikkelsen måtte dømme kampen alene, samt fire andre kampe. Vanskelig betingelser, men når de farvede briller er lagt på hylden, var tingene nok rimeligt fordelt.

Efter en tæt og underholdene 1.halvleg kunne holdene gå til pausen med stillingen 13-13. Mod slutningen af 2.halvleg fik Ålbæk skabt en lille føring på 25-23 og i de følgende minutter missede holdet to 100% chancer, samt følte sig snyt for et klokkeklart straffekast. Med 2-3 mål her, ville det måske have knækket gæsterne. Bindslev sprang op af sækken og bragte sig 12 sekunder før tid foran 25-26. Et vildt soloangreb af Michael Vestergaard sluttede med en scoring 2 sekunder før tid til 26-26. Ved opgiver kastet havde BTI spillerne nok ret i, at det ikke var alle Ålbæk spillerne der var på den rigtige side at midterlinjen. En god og underholdene kamp sluttede således 26-26

De to klubbers 2.hold i serie 4 gav ligeledes hinanden en lige 1.halvleg. Efter pausen var det dog Ålbæk der trak fra og fik en sikker sejr på 29-21.

Login Form