Author Archives: Carsten Bjørnager

2.hold herrer i tæt lokalopgør

Ålbæk HKs 2.hold herrer tog hjemme i mod et nyt ungt Skagen hold, hvor de fleste er omkring 19-20 år og således en kontrast til Ålbæk holdet, med rigtig mange over 50 år.

Det blev en jævn 1.halvleg med få scoringer, ikke mindst pga flot målmandsspil i begge ender af banen.

Skagens bedste, Magnus Ligaard åbnede 2.halvleg med et hopskud fra 3-meteren, et skud der var ved at flække overliggeren. Ålbæks Daniel Nielsen havde dog rimelig fat i de efterfølgende skud.

Efterhånden som uret bevægede sig mod sin afslutning, kom der mere og mere lokalopgørs stemning ind i kampen. Med stillingen 13-13 og blot 20 sekunder tilbage af kampen, fik Ålbæk tilkæmpet sig et straffekast. Lars Vangsted der havde leveret en rigtig god kamp, blev sendt frem for at skyde. Hjemmeholdet havde indenfor de seneste 10 minutter misbrugt 2 straffekast. Desværre var det igen Skagen keeperen der trak det længste strå, og derved sluttede kampen 13-13.

Ålbæk – Tornby 23-21

Ålbæk HKs serie 2 damer tog søndag hjemme imod Tornby IF 2 i i denne sæsonhalvdels 2. kamp. Begge hold havde vunden deres første kampe, og det var således et spørgsmål om hvem der pt ville sætte sig på 1.pladsen. Brønderslev der ligeledes forventes at være med i toppen har endnu ikke været i kamp.

For nøjagtig en måned siden – den 12.december – besejrede vi Tornby IFs 1.hold i jyllandsserien med 21-19 på hjemmebane i Jysk Cup. Vi var meget obs. på at dette resultat ikke måtte blive en sovepude i dagens turneringskamp. Det viste sig dog også, at flere spillere gik igen fra pokalkampen.

Det blev en tæt kamp, hvor begge hold gik til den. Ålbæk førte med 1-3 mål gennem hele kampen og gik til pausen foran 13-12.
2.halvleg blev tilsvarende en tæt omgang fight, hvor Ålbæk aldrig fik skabt afstand til gæsterne, men var dog også yderst tilfredse med at vinde kampen 23-21, og dermed have 4 point for de to første kampe.

Løbet over ende af Hjørring

Ålbæks nyoprykkede serie 2 herre hold fulgte med Hjørrings oprykningsfavoritter de første 25 min. af 1.halvleg til stillingen 16-15, og ÅHK førte endda i en 10 minutters periode. Hjemmeholdet satte dog trump på de sidste fem minutter og kunne gå til pausen foran 21-16.

Ålbæk kæmpede flot videre i 2.halvleg, men det var en kamp hvor holdet var presset på luft i bagkæden, og hvor fejl i angrebet hurtigt blev straffet i kontraangreb. Hjemmeholdets yngste spiller Magnus Rasmussen, var hurtig og godt skydende, og en konstant  trussel for Ålbæk forsvaret, mens det i modsatte ende var Andreas Beck, der gav hjemmeholdet problemer.

Trods et 10-måls-nederlag på 36-26 var Ålbæk tilfredse med egen indsats, man mødte blot et hold, der på dagen var en klasse bedre.

 

Sikker sejr over HHH

Serie 2 damer skulle i sin første kamp efter nedrykningen, møde fusions holdet Horne/Hirtshals Håndbold. 

Ålbæk kom godt fra start og førte med 5 mål, da de rutinerede Horne damer fik trukket alt tempo ud af kampen i Hirtshals Idrætscenter og fik reduceret til pausestillingen 9-11.

ÅHK fik sat mere tempo på 2.halvleg og fik en sikker sejr på 13-22.

2.hold damer fik en god debut i serie 3, da holdet på udebane besejrede Lundergaard med 17-23

EM 2020 Manager spillet

Vi er atter klar med Ålbæk HKs liga i manager spillet, hvilket pr. tradition giver en slutrunde en ekstra dimission. Alle er velkommen til at deltage i ligaen “9982”.

Tilmeld jer på

https://www.holdet.dk/da/groups/aalbaek_haandbold_klub

Præmielisten vil tilgå under FORUM i ligaen.

Login Form