Category Archives: ÅHK

Damerne ud af Jyllandsserien

 

Ålbæk HKs damer gæstede torsdag aften Nøvling IF i Gistrup Idrætscenter. Hjemmeholdet kom bedst fra start og bragte sig foran 8-2. Ålbæk kom bedre med, og spillede sig fint igennem på forskellige angrebsåbninger og fik reduceret til 12-10. I 2.halvleg stod ÅHKs forsvar rigtig godt, problemet var at der i angrebet blev truffet for mange forkerte beslutninger, hvilket gav hjemmeholdet rimelig mange lette kontramål. Nøvling vandt kampen 23-16 og Ålbæk må konstatere at nedrykningen til serie 1 er en realitet.

Vinter-Banko en succes

IMG_0057Banko i Ålbæk Idrætscenter den 27.februar

Ålbæk HK afholder ofte et Forårs banko spil, til fordel for et eller flere holds rejseomkostninger i forbindelse med en cup deltagelse. I år var det U12 og U14 pigerne der var arrangører af bankospillet. Arrangementet blev flyttet fra ultimo april til lørdagens i vinterferien.
Godt 150 spillere faldt vejen forbi, og delte de 38 flotte gavekorts gevinster mellem sig. En enkelt spiller var dog så heldig at løbe med to gavekort á 500,-

Forældrene til de to hold havde lavet lagkage, kage, desserter mv. og man kan roligt sige – det gik som varmt brød.
Holdene deltager senere på året i håndboldturnering i Sverige og arrangementet gav et godt tilskud til turen.

Tak til banko-eksperterne Kim Jakobsen, Poul Jakobsen og Elna Christensen for hjælpen.

Stor tak til følgende forretninger og virksomheder for jeres bidrag:

Restaurant Kokkenes
Ålbæk Idrætscenter
Spar Ålbæk
Mejeriet Jerup
Launis Fiskekonserves
Tip Top Sport
Kop & Kande Skagen
Gyllegårdens Galleri
Kiwi Ålbæk
Expert Ålbæk
Aalbæk Gl. Kro
Borups Lækkerier
Fru Hansen
Corner
Mesterslagteren Ålbæk
Ruths Hotel
Jerup Bette Kro
Det Bette Ølhus
Sparekassen Vendsyssel
Aalbæk Sycenter

 

 

 

Hovedbeskytter nu tilladt i alle rækker

Der har den seneste tid været meget debat omkring hovedbeskyttere. Specielt sagen omkring en U16 pigespiller der ikke fik dispensation, skabte ekstra fokus og debat omkring brugen af hjælme.
Eliteudvalget for professionel håndbold, meldte tidligere i februar ude med, at der i den kommende sæson ikke længere kræves lægeerklæring og dispensation for at anvende hovedbeskyttelse i liga og 1.division.

DHFs turneringsudvalg har besluttet at der fra dags dato er tilladt for såvel målvogtere som markspillere, i samtlige rækker, at anvende godkendte hovedbeskyttere.

Godkendt til målvogtere:

Full90-FN1-Håndboldhjelm

Godkendt hjælme til målvogtere og markspillere:

Full90-Premier-Håndboldhjelm

Full90-Select-Håndboldhjelm

Damerne ude af Jysk Cup

Ålbæk HKs damer har de senere år haft tradition for at komme langt i Cuppen. I år blev 4.runde af Jysk Cup endestationen for de blå. ÅHK havde fordel af hjemmebane mod Mejlby/Haverslev KFUMs IF. Begge hold er til dagligt placeret i Jyllandsserien. De to hold mødtes tilsvarende for tre år siden i 4.runde, og her blev det til en sejr til Ålbæk. I gårsdagens kamp var gæsterne lige en tand mere sultne end Ålbæk.

De første 50 minutter forløb efter samme model, hvor gæsterne bragte sig foran med 1-2 mål, hvorefter Ålbæk indhentede gæsterne og der var lagt op til en spændende slutspurt. Det udeblev desværre. Ålbæk blev knap ti minutter før tid ramt af en udvisning – kampens eneste. Der var ingen tvivl om udvisningen, men det var en af ÅHKs bedste forsvarsspillere, der imidlertid stod i modsatte side af banen, der blev udvist og ikke den der begik forseelsen. Udvisningen kostede to mål, og det forspring fik Ålbæk ikke hentet. I bestræbelserne på komme tilbage fik gæsterne yderligere scoret og Ålbæk måtte se sig besejret 15-20.

ÅHKs Katrine Thomsen stod en rigtig god kamp, mens Mette Pedersen blev topscore med fem mål.
Thomsen

Topholdet – en vanskelig opgave

Ålbæk HKs serie 2 herre fik som ventet en vanskelig kamp på udebane mod rækkens tophold.  Vrå/Børglum er nedrykker og ÅHK oprykker, det var tydeligt at der var stor forskel på de to hold. Trods mange redninger af Kenneth Jørgensen, kunne han ikke hindre at hjemmeholdet kunne gå til pausen foran 19-8. Ålbæk udnyttede ganske enkelt ikke chancerne når de var der. Samtidig lykkedes det ikke at få lukket Vrå´s to angrebsesser.

Ålbæk holdt i 2.halvleg fast i nogle delelementer af spillet, således man kunne få udbytte af kampen. Det lykkedes til en rimelig grad, og trods at det blev et klart nederlag på 33-18, efter 14-10 i 2.halvleg, så var det et ÅHK hold i godt humør der kunne drage hjem fra Vrå.

Næste modstander hedder … Vrå/Børglum. Herefter kan der ses frem mod nogle mere jævnbyrdige opgør.

Daniel Nielsen
Daniel Nielsen i en af kampens detaljer,
da en “bagvender” blev sendt op i trekanten.

Login Form