Category Archives: ÅHK

JSK Ålbæk HK – Sæby HK 26-27

Ålbæk HKs 1.damer tog søndag eftermiddag imod Sæby HK3 på hjemmebane.
Rækken har i øvrigt skiftet navn fra Jyllandsserien Damer til Jyllandsserien Kvinder (!)
Op til kampen havde vi erfaret, at Sæby HK2 i 3.division havde meldt afbud til deres kamp, ligeledes om eftermiddagen. Det var nu det sædvanlige Jyllandsserie hold Sæby mødte op med.

Ålbæk fik en god start på kampen og var i front gennem de første 25 minutter, hvorefter gæsterne tog over og kunne gå til pausen 11-12. Efter pausen var det gæsterne der konstant var i front med 1-2 mål. Kort efter man gik ind i de sidste 10 minutter var stillingen lige og kampen fortsat åben. To på hinanden følgende udvisninger med 5 minutter tilbage blev kostbare for hjemmeholdet og 2 minutter missede Ålbæk et angreb og Sæby bragte sig i stedet foran 25-27, og Ålbæk reducerede i de dødende sekunder til kampens slutresultat 26-27. 

Det var en tæt og spændende kamp , hvor begge hold leverede mange god momenter, men desværre blev der ikke point til begge hold.

 

Kiki Holm Jørgensen leverede sammen med holdkammeraterne en rigtig god indsat i sæsonpremieren på hjemmebane mod Sæby HK.

 

 

Kontingent løsninger

 

Vi lever i en tid, hvor mange af os pt. er økonomisk presset pga energipriser og inflation. Flere af holdene har fået en del frameldinger til den kommende sæson, og hvor vi også ofte hører at børnene kun må vælge en aktivitet at gå til.

Vi anbefaler altid at få lagt kontingentet ind på PBS, hvilket kan være en fordel for etc en aktiv familie.

Ønsker du at få opdelt din kontingent i flere afdrag kontakter du blot CB – det forbliver altid en aftale mellem jer.

Ønsker dit barn at spille håndbold, men du ikke lige føler midlerne er hertil. Så send bare dit barn afsted til træningen. Vi har forskellige fonde m.v. vi kan søge betalingen eller 3/4 af kontingentet. Dette forbliver tilsvarende en aftale mellem dig og CB.

Ovennævnte er ikke nye tiltag i ÅHK, men den aktuelle situation kan måske give en stigning i antallet, der vil brug en af løsningerne.

 

Vi prøver “Holdsport”

 
Ålbæk HK afprøver nu den digitale platform “Holdsport”.
I første omgang håber vi spillerne/de aktive omkring 1.hold damer, 1.hold herre, Bold & Bevægelse samt Mandagsbold vil medvirke aktivt hertil.

Er du med på et af de fire nævnte hold, og ikke har modtaget et link til oprettelsen, eller gerne vil have det genfremsendt på mail og ikke sms, bedes du kontakte CB.

Santander Cup

 

JHF har i dag foretaget lodtrækning til 1.runde af Landspokalturneringen Santander Cup.

Kvinder:

Horne/Hirtshals Håndbold, Serie 2 – Ålbæk HK, Jyllandsserien

Herre:

Ålbæk HK, Serie 2 – Vrå/Børglum IF, Serie 1

Kampene i 1.runde skal være afviklet senest den 6.oktober.

 

Af øvrige kampe i 1.runde kan bl.a. nævnes
Kvinder:
Taars/Ugilt S4 – Flaeunskjold IF S2
Østervrå IF S3 – Fjerritslev IF S2
Løkken GVL S3 – Brønderslev IF S1
Astrup/Sønderskov S1 – Løgstør HK JS
Skibsby/Højene S3 – Vrå/Børglum JS
Nibe HK S1 – Skalborg JS
Mejlby/Haverslev KFUM JS – Sortebakken HK JS
Herre:
Løkken GVL S4 – Horne/Hirtshals S3
Taars/Ugilt IF S1 – Aabybro HK JS
TØK S1 – Sæby HK S1
BTI S2 – Ø.Brønderslev S1

 

Regelændringer – Øvrige

 

Regel 3:2

Er der tilføjet en mulighed for at spille med en bold uden anvendelse af harpiks.

DHFs bestyrelse har besluttet at den harpiksfri bold IKKE anvendes i Danmark.

 

 

Regel 15:1

Alle formelle kast på nær målkast (straffekast, frikast, indkast og opgiverkast) skal udføres med udgangspunkt i stående position. Det betyder, at disse formelle kast ikke længere kan udføres knælende eller liggende, som det tidligere var anført i regel 7:6

 

 

Ændret lodtrækning

Før spillets begyndelse trækkes lod mellem de 2 hold, og vinderen af lodtrækningen vælger enten, hvem der skal starte kampen eller hvilken banehalvdel, de ønsker at starte på. Vælger vinderen, hvem der skal starte kampen, vælger taberen banehalvdel. Vælger vinderen banehalvdel, vælger taberen hvem der skal starte kampen.

 

Login Form