Category Archives: ÅHK

Flot comeback af herrerne

ÅHKs herre fik en rigtig skidt start på hjemmekampen mod Sæby HK. Gæsterne bragte sig foran 0-6 før Ålbæk kom på tavlen.  Holdet var uden de to normale 3´er i forsvaret og det gav nogle klare udfordringer i midterforsvaret. Selv om måltavlen begyndte at blive brugt i begge sider, var det dog G siden der blev brugt mest, og på et tidspunkt i første halvleg var stillingen 9-16 og det begyndte at se mere end vanskeligt ud.

Hjemmeholdet fik dog sluttet halvlegen bedre af og reduceret til 11-16.

Ålbæk leverede et forrygende comeback i 2.halvleg og fik stille og roligt hentet ind på gæsterne, så meget at man endda for første gang i kampen, og tre minutter før tid, bragte sig foran 24-23 – men mistede det “hele”, da Sæbys  Kasper Krogh  to sekunder før tid, sendte et skud op i hjørnet til slutresultatet 24-25. 

Det var endnu et ét måls nederlag i kampens sidste sekunder – arhh for pokker det var tungt.
Men i skuffelsen stund skal holdet have kæmpe ros for at rejse sig og komme tilbage i kampen – det var virkelig flot.

Serie 4 herre kampen blev aflyst, da flere spillere på begge hold var utrygge efter onsdagens corona-situation.

 

Stillingen serie 2 herre

Nr.   Hold   K   Mål   P
1   Tornby IF 2   4   +24   8
2   SEIF Håndbold   5   -11   6
3   Sæby HK 2   5   +7   6
4   Ålbæk HK   5   0   4
5   Sindal IF   4   -4   2
6   Bindslev/Tversted   4   -8   2

Nr. 1 rykker op i serie 1 – Nr. 5 i kval. om nedrykning til serie 3 – Nr. 6 rykker ned i serie 3 –

Vandt topkamp over Aalborg

Ålbæk HKs serie 1 damer spillede lørdag topkamp på hjemmebane mod IK 1919 Aalborg. Begge hold var før kampen ubesejrede, og det blev en rigtig flot håndboldkamp de to hold gav hinanden.

Hjemmeholdet kom bedst fra start, bragte sig i front med tre mål, og takket være en meget velspillende Katrine Thomsen med en redningsprocent tæt på de 50, fik Ålbæk skabt en 5 måls føring. Gæsterne kom dog stærkt igen og fik inden pausen reduceret til 14-12.

Ålbæks Mette Pedersen blev skadet kort inden pausen skadet ved at træde over på den ene fod. Ditte Lorentzen der for kort tid siden har gjort comeback på håndboldbanen og spillet på 2.holdet, hoppede i trøjen og kom også siden på scoringstavlen. Anne Petersen overtog stregen med stor succes, og scorede siden 5 mål fra denne position.

Det var som ventet Emma Lu Møller der var gæsternes absolut bedste spiller og som i 2.halvleg for alvor trådte i karakter og fandt vej til netmaskerne 8 gange.  Ålbæk lige skulle tilpasse sig en lille omrokering, og det udnyttede gæsterne,  udlignede først til 15-15 og bragte sig derefter, for første gang i kampen foran 17-18.

Ålbæk løftede niveauet og tempoet og Thomsen hev atter de store redninger frem, mens Ditte Rolin havde fået indstillet kanonen og Ålbæk kom på 20-18 og øgede afstanden gennem de 10 minutter til 28-22.
Så afgjort sæsonens hidtil bedste kamp og præstation af såvel holdet som de enkelte.

Serie 3 Damer skulle hjemme have spillet mod Horne/Hirtshals, holdet ventede forgæves da modstanderne ikke kom. En dommer kunne imidlertid fortælle at de havde fået besked om at kampen var aflyst – det havde været et pænt træk også at give modstanderne besked herom.

 

Serie 1 pulje 1

Nr.   Hold   K   Mål   P
1   Ålbæk HK   5   +38   10
2   IK 1919 Aalborg 2   4   +27   6
3   Astrup/Bindslev   3   +33   4
4   IK Fremad Nørhalne   4   -27   2
5   SEIF Håndbold   4   -3   2
6   Dronninglund IF 2   3   -68   0

Nr. 1 i kval. om oprykning til Jyllandsserien – Nr. 5 i kval. om ned i serie 2 – Nr. 6 rykker ned i serie 2.

 

 ÅHKs målvogter Katrine Thomsen stod en rigtig flot kamp i sejren over IK 1919 Aalborg

Herrerne klar til 3.runde

Ålbæk HKs herre spilledes onsdag aften hjemme mod Vrensted IF, i 2.runde af Landspokalturneringen Santander Cup. For gæsternes Frederik Elbro blev kampen kun på 2.18 minutter. Ålbæk lavede et velspillet angreb der sendte fløjen Jens Chr. Rolin i fri position, Elbro sendte Rolin på en hvirveltur, hvilket øjeblikkeligt blev takseret til direkte rødt kort. Trods scoring på det efterfølgende straffekast, var det gæsterne der kom bedst fra start og bragte sig på 1-4, herefter kom hjemmeholdet bedre med og fik udlignet til 7-7. Gæsternes Malthe Carstensen gav Ålbæk forsvaret udfodringer, scorede 4 af gæsternes 5 mål inden pausen og bragte sit hold foran til pausen med 8-12. I en halvleg hvor Ålbæk også tillod sig at misbruge 3 straffekast.

Efter pausen kom hjemmeholdet på banen med ny energi,  især Michael Vestergaard fandt bedre vej til netmaskerne. Efter 40 minutters spil var stillingen således 13-13 og med undtagelse af et enkelt straffekastmål, havde man således holdt gæsternes Malthe Carstensen og Thim Christensen væk fra scoringer.

De følgende 8-10 minutter var hjemmeholdet næsten konstant en mand i undertal, trætheden var begyndt at melde sig, og man kom lige en postegang for sent, i flere tilfælde. Det lykkedes dog at holde stillingen i den periode og efterfølgende bringe sig foran 18-17. De to hold gav hinanden en rigtig god fight, hvor Ålbæk holdt sig ét mål foran gæsterne.

De sidste minutter foregik på ét mål – Ålbæks. Med knap to minutter tilbage af kampen fik Ålbæk en udvisning, der blev kæmpet rigtig godt i forsvaret, hvilket 34 sekunder før tid kostede yderligere en udvisning. Vestbjerg havde i den fase to 100% chancer, Kenneth Jørgensen var på plads i Ålbæk målet,  og fik flot reddet begge forsøg, og derved hindrede en omkamp. 

Der var stor tilfredshed og stemning i hjemmeholdets omklædningsrum, efter holdet havde sikret sig adgang til 3.runde af pokalturneringen, hvilket ikke er sket i rigtig mange år.

 

Nederlag til serie 2

ÅHKs serie 2 herrer spilledes sidst på eftermiddagen ude mod SEIF Håndbold, og lad det være sagt med det samme, det blev noget rod fra start til slut, og langt fra serie 2 niveau.
Vi førte gennem 1.halvleg, men hjemmeholdet fik reduceret til pausestillingen 8-8.  Vi førte atter gennem 2.halvleg og var foran med 4 mål efter 55 minutter, men det “lykkedes” igen at træffe for mange mindre heldige beslutninger i slutfasen – og 12. sekunder før tid kunne hjemmeholdet bringe sig i front for første gang i kampen, men på absolut det bedste tidspunkt, og vandt det målfattige opgør 18-17.
Efter to sejre i de to første kampe, har vi smidt pointene i de to efterfølgende kampe.

Serie 4 herre blev søndag morgen afbudsramte, og måtte tage til Lundergaard med kun 6 spillere. Holdet formåede dog at holde kontakt til hjemmeholdet indtil 10 minutter før tid, her var kræfterne brugt op, og man måtte se sig besejret 26-19

 

Nr.   Hold   K   Mål   P
1   Tornby IF 2   4   +24   8
2   SEIF Håndbold   4   -19   4
3   Sæby HK 2   4   +6   4
4   Ålbæk HK   4   +1   4
5   Sindal IF   4   -4   2
6   Bindslev/Tversted   4   -8   2

Ny sejr til serie 1

Serie 1 damernes kamp på udebane mod SEIF blev rimelig som forventet. Trods vi var forberedte på indspilningerne, lykkedes det hjemmeholdet at spille dette kort ganske fornuftigt. Vi kunne dog gå til pausen foran 11-8. SEIF indledte 2.halvleg i et lidt højere tempo, hvor den tidligere ålbækker Mathilde Fuglsang var flyvende og med tre hurtige scoringer fik udlignede til 11-11. Ålbæk fik dog sat en bremser på, fik atter etableret et lille forspring, før tre på hinanden følgende udvisninger til Ålbæk, atter bragte hjemmeholdet ind i kampen. Ålbæk fik igen overtaget og momentum, kørte derefter stille og roligt en sejr hjem på 21-17, og dette til trods for at to af holdets normalt største profiler ikke var på toppen i dagens opgør. Hvilket bl.a. medførte at unge Lærke Thomsen fik spilletid i bagkæden, og kvitterede med 3 scoringer fra backen.

2.holdet i serie 3 var ligeledes på udebane søndag eftermiddag, hvor holdet var en tur i Hjørring for at møde Skibsby/Højene IF. Det endnu ikke sammenspillede Ålbæk hold leverede en god kamp, men måtte se sig besejret 19-17.

Serie 1 pulje 1

Nr.   Hold   K   Mål   P
1   Ålbæk HK   4   +32   8
2   IK 1919 Aalborg 2   3   +33   6
3   Astrup/Bindslev   3   +33   4
4   IK Fremad Nørhalne   4   -27   2
5   SEIF Håndbold   4   -3   2
6   Dronninglund IF 2   3   -68   0

Lærke Thomsen, der til denne sæson er rykket op som senior spillede sin hidtil bedste kamp på 1.holdet og scorede 4 mål i dagens kamp.

 

Login Form