Category Archives: ÅHK

Nederlag mod topholdet

Ålbæk HKs damer i Jyllandsserien gæstede onsdag aften topholdet Aalborg HK. Ålbæk gik frist til favoritterne fra kampens start og bragte sig foran 2-4 og 3-6 efter ti minutters spil, så blev holdet atter ramt af Ålbæk-syndromet – 16 minutter uden scoringer og bagud 9-6. Der kom lidt gang i holdet mod slutningen af halvlegen og bagud 10-8 ved pausen mod rækkens førerhold var helt OK.

Ålbæk startede 2.halvleg i samme stil som kampen, og efter blot ét minuts spil havde holdet udlignet til 10-10. Jævnbyrdigheden holdt indtil godt halvvejs i 2.halvleg og stillingen 16-15. Holdet formåede igen at levere 50 minutters godt spil, men at smide det hele til jorden på blot 10 minutter. Det blev til en favoritsejr på 28-18 og således igen et unødvendigt stort nederlag.

De to hold møde igen søndag aften i Ålbæk.

Damerne ude af “Pokalen”

Ålbæk HKs damer er ude af årets landspokalturnering  – Satander Cup – efter holdet på udebane måtte se sig besejret af Taars/Ugilt IF med 22-19. Ålbæk fik en forrygende start på kampen og bragte sig foran 1-6 og 2-8, hvorefter holdet gik totalt i stå angrebsmæssigt og scorede ikke fra det 10. til det 26. minut i 1.halvleg og måtte gå til pausen bagud med en enkelt ved 10-9.

Ålbæk startede igen flot efter pausen, og kom atter foran, men desværre formåede man igen at gå i stå efter 10 minutters spil, og kom efterfølgende til at halse bagefter kampen ud. Taars/Ugilt er dermed klar til 3.runde af landspokalturneringen, mens ÅHK  nu går over i jysk cup´s 2.runde.

Herrerne vandt over topholdet

 

Ålbæk HKs serie 2 herrer spillede onsdag aften hjemme mod Taars/Ugilt IF2. Gæsterne fører rækken og havde før kampen vundet 3 kampe og spillet én uafgjort. Ålbæk var klar fra første fløjt og chokstartede gæsterne, hvor Ålbæk stod godt i forsvaret og fik rimelig mange kontra angreb i første halvleg. Det lidt mere angribende forsvar, kostede en del udvisninger, ikke mindst på gæsternes fodrappe Jimmi Bang der var sit holds bedste i denne kamp. Ålbæk formåede at holde afstanden i undertal, ikke mindst pga en velspillende keeper i Kenneth Jørgensen.  Ålbæk kunne gå til pausen med en totalt overraskende føring på hele 16-8.

Gæsterne startede 2.halvleg med en personlig opdækning på Michael Vestergaard, det gav lidt uro hos hjemmeholdet i starten og Taars fik reduceret med tre mål. Ålbæk fandt igen løsningerne og med Vestergaard, Nielsen, Olesen og resten af banden i målhumør og med fighter vilje leverede Ålbæk den helt store overraskelse og sendte Taars hjem med sæsonens første nederlag. Ålbæk vandt kampen 28-17

Landskamp i Arena Nord

Dame A

Danmark – Sverige

Lørdag den 25. november kl. 16.10 i Arena Nord, Frederikshavn
Billetter kan købes på Ticketmaster.dk fra 30/10 kl. 10.00

 

 

Forkamp 😀
Jyllandsserien

Ålbæk HK – Hjørring Håndbold

Lørdag den 25.november kl. 13.30 i Ålbæk Idrætscenter
Gratis adgang

Lav evt. en håndbold eftermiddag til de to kampe med dit hold.
Søg klubben om tilskud til arrangementet.

Erhvervsklubben

Ålbæk Håndbold Klub har på 19.år sendt indbydelse ud til klubbens erhvervsmedlemmer om forlængelse af medlemskabet.
Vi har årlig et sted mellem 20 og 30 virksomheder, der foruden at støtte en lille yderst aktiv klub, får følgende:

– Firmanavn på 1.holdets opvarmnings/træningstøj.
– Firmanavn/logo på klubbens hjemmeside.
– Præsentation m/foto af firmaet på klubbens facebook side.
– Firmanavn på årlig husstandsomdelt folder.

Nyt i 2018…
– Firmanavn bag på klubbens trailer.

Traileren vil indenfor de nærmeste måneder få et facelift. Traileren anvendes til klubarrangementer, desuden har alle medlemmer mulighed for at låne traileren til flytning m.v.

Er du evt. interesseret i medlemskab eller reklame på traileren, er du velkommen til at kontakte os på tlf. 51 48 84 96

 

 

 

 

Login Form