Category Archives: ÅHK

Anna Haugaard årets håndboldspiller i ÅHK

Anna Haugaard blev på Ålbæk HKs generalforsamling onsdag aften kåret som årets håndboldspiller 2016/17.

I motivation til valget af Anna, hed det bl.a. “Anna er en fighter, såvel til kampe som træningen går hun forrest, og formår at trække hendes holdkammerater med sig. Hun er flittig til træningen, loyal overfor holdet.” “…. hun er desuden et aktiv for klubben som ungdomstræner.”

Det var 25.gang ÅHK kårer årets håndboldspiller og det var 2.gang Anna Haugaard tildeles æren. Første gang var i 2013 som ungdomsspiller på 2.divisionsholdet i U18. To gange tidligere har spillere modtaget titlen to gange, henholdsvis Christine Bilde og Thomas Bjørnager. Endnu har ingen modtaget hæderen tre gange, men vi håber Anna vil sætte jagten ind på det.

Ålbæk HK ønsker Anna tillykke som årets spiller 2016/17.

 

 

Flot fair-play af FFI

Søndag den 26.marts i sidste runde af turneringen skulle Ålbæk HKs U10 drenge spille hjemme mod Frederikshavn FI.  Ålbæk kunne kun stille med 5 spillere til kampen, men FFIs træner valgte ligeledes at stille med 5 spillere på banen. Kampen var tæt og de to hold skiftes til at være i front. På intet tidspunkt var der optræk til at sætte en ekstra spiller på banen fra gæsternes side.
Det blev en tæt og spændende afslutning, hvor kampen endte 18-18.

Tak til FFI for flot sportsmanship.

Delt 1.plads til damerne

Ålbæk HKs serie 1 damer slutter pointmæssig på en delt 1.plads. I det indbyrdes opgør mellem Sæby HK og Ålbæk HK har begge hold to point, mens Sæby har en indbyrdes målscorer på +4. De to hold deltager begge ved DM i Svendborg den 21.-23.april.

Sæby HK (vinder pulje 1) møder Hjørring Håndbold (vinder pulje 2) søndag den 1.april, i kampen om pladsen i jyllandsserien.

Slutstillingen for serie 1 damer pulje 1:

Nr. Klub Kampe Mål Point
1 Sæby HK2 10 +54 16
2 Ålbæk HK 10 +39 16
3 IK 1919 Aalborg 2 10 -1 10
4 Aabybro HK 3 10 -3 8
5 Brønderslev IF 10 -25 8
6 HK 89 Båndbyerne 10 -64 2

 

Herrerne rykker op

Ålbæk HKs serie 3 kunne med en sejr eller uafgjort sikker sig oprykningen, mens gæsterne fra Strandby/Elling IF skulle vinde kampen for at overtage 1.pladsen i rækken.

SEIF kom bedst fra start, Ålbæk fik efterhånden overtaget og kunne bringe sig i front til pausen. Gennem 2.halvleg trak Ålbæk fra og førte midt i 2.halvleg med 8 mål. Det blev en sejr på 20-14 og dermed er holdet tilbage i serie 2.

TILLYKKE med oprykningen.

TAK for hjælpen

TAK

Ålbæk Håndbold Klub vil gerne rette en stor tak til alle de der har givet en hjælpende hånd med årets Forårsrevy.


En særlig tak til Helle Nielsen for igen at have styret ÅHKs store hjælperstab.

– TAK for en flot indsats.

Tak for samarbejdet til Aalbæk Sjøw – på gensyn i 2018.

 

Login Form