ÅHKs serie 1 damer var hårdt ramt af afbud op til sæsonpremieren i lørdagens udebanekamp mod Astrup/Sønderskov IF og kort før kampstart kun der kun mønstres 7 spillere. I nødens stund søgte man en udskiftningsspiller og altid hjælpsomme Mette Pedersen sprang til, og det blev til 40 minutters spilletid i alt

Begge hold er nyoprykket til serie 1, og Ålbæk vandt de to indenbyrdes opgør i foråret, og burde måske også have vundet dagens kamp, men sådan gik det desværre ikke.

ÅHK var dominernede i 1.halvleg hvor man flere gange var foran med 4 mål, men hver gang kom hjemmeholdet godt tilbage. Stillingen var således 11-12 ved pausen. Ålbæk gik fuldstændig i stå efter pausen og hjemmeholdet bragte sig på 18-12 før der atter kom liv i de blå.
Ålbæk kæmpede rigtig flot i slutfasen, men hjemmeholdet havde fået for lang snor og kunne hæve de to point med en sejr på 23-22 i en nogenlund pæn og fair spillet kamp.