Ålbæk HKs damer spillede mandag aften 2.runde i landspokalturneringen, hvor Aalborg holdet IK1919 var gæster.
ÅHK leverede en god indsats og løftede sit niveau i forhold til de seneste par kampe, det var desværre ikke nok mod IK1919´s Jyllandsserie hold, der ganske enkelt var en tand bedre og hurtigere i spillet. Ålbæk måtte se sig besejret 19-27 efter en pausestilling på 11-15, trods nederlaget var der tilfredshed i Ålbæk lejren med egen indsats.