Ålbæk HKs damer i Jyllandsserien har fået en skidt start på året med nederlag i de første fire kampe. Dall/Ferslev havde lidt samme skæbne, det var derfor en yderst vigtig kamp da de to hold i går mødtes i Ferslev.

Hjemmeholdet startede i et ultra offensivt forsvar som dog ikke fik den største effekt da Ålbæk bragte sig på 2-3, hvilket dog også blev Ålbæks eneste føring i kampen. 1.halvleg, der var jævnbyrdig. Stillingen midt i legen var 7-6 og pause stillingen 10-9.

ÅHKs problem gennem sæsonen har været scoringspauser på 12-15 minutter. Pausen kom også i går, måske knap så lang, men hvor hjemme bragte sig foran med fem mål. Hjemmeholdet spillede en god kamp og fortjente sejren på 26-19.

Ålbæk har derved bragt sig i en lidt vanskelig position i bunden af rækken.