Ålbæk HKs damer tog onsdag aften imod Dronninglund IF i 5.runde af Jysk Cup. Gæsterne var favoritter, og selv om hjemmeholdet ikke leverede nogen særlig god 1.halvleg var det et tæt opgør. Gæsterne kunne dog gå til pausen foran 15-13. Det tog blot hjemmeholdet ét minut i starten af 2.halvleg af få udlignet. Herefter lavede ÅHK desværre en række fejl der hurtigt blev straffet og man kom desværre bagud med 4 mål. Ålbæk viste stor fight, reducerede  og kom tilbage i kampen.  Efter 59:3o minutters spil var stillingen 28-28 og hjemmeholdet var en spiller mindre på banen. Det lykkedes Ålbæk at få afværget angrebet og mens man var på vej frem i et kontraangreb, blev bolden brudt og gæsterne kunne scorer til kampens resultat 28-29.

Det blev en rigtig pokalkamp med god fight. Vi ønsker Dronninglund held og lykke i 6.runde af turneringen.