Serie 2 herrernes kamp ude mod Tornby IF2, viste at blive en helt anden størrelse end forventet. Hjemmeholdet var i en helt anden opstilling, end det vi tidligere på sæsonen så i en af deres kampe. Vi kom hurtigt i modvind – og der ligger en stor udfordring for det unge hold. Når det fungere, er alle “søde”, men når det går op ad bakke bliver holdet til “en pose blandet bolcher” der trækker i forskellige retninger, og en 4-blok der på ingen måde hang sammen. Tingene bliver ikke lettere af et hav af tekniske fejl og en modstander med to rigtig gode spillere. Bagud 10-17 ved pausen, her var holdet presset. Det blev heldigvis en væsentlig bedre 2.halvleg der blev vundet 10-6, men det blev et uheldigt pointtab og nederlag på 20-23.

Serie 4 herrer fortsatte deres stime, da holdet ude besejrede Taars/Ugilt med 18-20 (der står godt nok officielt 22-25, hvilket var resultatet fra kampen før os).  Hjemmeholdet bragte sig foran 3-0 og kunne gå til pausen foran 10-7. Taars ellers så velspillende keeper, nedlagde Jakobsen i en kontra uden på banen, hvilket korrekt kostede et rødt kort. En hendelse som afgjort var med til at vende kampen. Ålbæk fik udlignet til 18-18 få minutter før tid og bragte sig foran for første gang, 30 sekunder før tid. Taars mistede efterfølgende bolden i bestræbelserne på at udligne, ÅHK fik i stedet en kontra og scorede blot 2 sekunder før tid i en yderst jævnbyrdig kamp.

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Kenneth Jørgensen reddede 3 ud af 4 straffekast