Svendborg
Ålbæk HKs serie 2 damer havde kvalificeret sig til det uoff. DM som vinder af serie 2 rækken. Holdet vandt sin indledende pulje og mødte AGF i kvartfinalen. De to hold måtte ud i straffekastkonkurrence for at finde en vinder, og det blev desværre Århus. Ålbæks damer damer vandt efterfølgende kampen om 5.-6.pladsen med hele 24-13 over Hørsholm UK. En flot deltagelse uden nederlag og en placering som nr. 5 ud af 21 hold.

ÅHKs herrer deltog på et wildcard. Ålbæk serie 3 herrer spillede ganske enkelt over evne, idet alle modstanderne var nyoprykkede serie 1 hold. I den indledende pulje blev det til to sejre og et enkelt nederlag. 2.pladsen gav adgang til semifinalen. Her blev det først et to-måls nederlag til Støvring og i kampen om 3.-4.pladsen ligeledes et knebent 2-måls nederlag, denne gang til værterne fra Svendborg HK. Et placering som nr. 4 ud af 13 hold må betragtes som et meget overraskende og positivt resultat.