OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Ditte Krogh Rolin fik fejlagtigt rødt kort.

ÅHKs Jyllandsserie damer faldt totalt fra hinanden i sæsonpremieren ude mod Vrå/Børglum IF. Efter 8 minutters spil førte hjemmeholdet med 5-4 og der var straffekast til Ålbæk. Ditte Rolin rammer beklageligvis hjemmeholdets 1.keeper i ansigtet, den éne dommer trækker straks det røde kort, hvilket var forkert, idet keeperen har taget et skridt mod højre og således ikke står stille.

Ålbæk faldt herefter totalt fra hinanden og da Ditte P efterfølgende blev skadet, var holdet uden udskiftningsspiller. Ålbæk kunne på ingen måde matche Vrås fysik og måtte indkassere klubbens største nederlag, i mere end 25 år.

Nederlaget blev på ikke mindre end 34-15 og der var ikke meget gøre ved det.