Ålbæk HKs serie 1 damer vandt søndag 24-17 på udebane over Brønderslev, allerede onsdag aften stod de to hold atter overfor hinanden, denne gang i Ålbæk Idrætscenter. Hjemmeholdet var forberedte på gæsternes anvendelse af to strege, og der gik således næsten 10 minutter før Brønderslev kom på måltavlen, og det var til stillingen 8-1. Ålbæk fortsatte det gode spil og kunne gå til pausen med en føring på 18-9. Efter pausen fortsatte Ålbæk i samme stil og kom foran med 10 mål. Ved stillingen 20-10 mistede man koncentrationen, samtidig med BI ikke på noget tidspunkt gav op, og derved kom tilbage i kampen. Ålbæk vandt dog sikkert 27-22 og fik dermed 4 point og +12 mål i de to kampe mod Brønderslev.