ÅHKs serie 2 herre skulle lørdag spille hjemme mod Bagterp IF i en rigtig 4-points kamp, hvor Ålbæk kunne øge de to point til 4 points forskel mellem de to hold, eller gæsterne bringe de to hold på lige.
Ålbæk løb desværre ind i et par afbud, der siden skulle vise sig at være afgørende.
Daniel Nielsen afløste på målet, og havde mange gode redninger mellem stængerne, desværre manglede hans kvaliteter siden på banen. Ålbæk kom godt fra start og holdt sig foran og kunne gå til pausen med en føring på 10-5. Efter holdet bragte sig på 11-6 gik man desværre totalt i stå, og gæsterne scorede 8 gange i træk før hjemmeholdet før hjemmeholdet atter kom tilbage i kampen. Bagterp vandt det målfattige opgør med 14-17 og sendte derved Ålbæk ned fra 1. til 4.pladsen og ind i overlevelseskapløbet.

 

Daniel Nielsen afløste på glimrende vis i målet.