Ålbæk HKs serie 1 Damer gæstede søndag eftermiddag Gigantium i Aalborg, i det der blev den sidste kamp inden en ny corona pause fra mandag og fire uger frem. “Hjemmeholdet” Aalborg HK der til daglig holder til på Østerallé, har i øjeblikket hjemmebane i Gigantum, mens Idrætshallen får en større renovering.

Ålbæk fik en forrygende start på kampen og bragte sig foran 1-7, hvilket desværre blev en sovepude og ikke en motivationsfaktor. Hjemmeholdet fik reduceret til 8-9 og kom dermed tilbage i kampen. Ålbæk bragte sig dog atter i front og kunne gå til pausen med stillingen 9-12.



Chanette Gammelgaard der med en 30 meters aflevering, scorede dagens mål.

Chanette Gammelgaard stod for kampens detalje da hun mod slutningen af 1.halvleg, fra midten af egen banehalvdel sendte en lang bold i retningen af “P”, der midlertid ikke var opmærksom på bolden, der efterf’lgende faldt til jorden og trillede stille og roligt mod mål, hvor AAHKs keeper var i dialog med træneren og derved for sent opdagede at bolden gik i mål.

Ålbæk fik atter koncentrationen op efter pausen og fik således skabt en 6-målsføring på 13-19. Det lykkedes igen holdet at tabe koncentrationen, hvilket hjemmeholdet ikke var sene til at udnytte. Og pludselig var stillingen 18-19 og der blev fornyet spænding om udfaldet.

Ålbæk fik dog atter fat i kampen og kunne rejse med en sejr på 19-21.

Nr   Hold   K   Mål   P
1   Ålbæk HK   2   +4   4
2   Strandby/Elling IF   2   +2   3
3   Nibe HK   2   0   2
4   Hjørring Håndbold 2   3   -1   2
5   Astrup/Bindslev   1   0   1
6   Aalborg HK 4   2   -5   0