ÅHKmørk

 

Ålbæk Håndbold Klub

De ældste spor om håndbolden i Ålbæk stammer tilbage til 1941, hvor daværende købmand Thomsen startede et kombineret dame og juniorhold. Man cyklede til bl.a. Skagen, Strandby og Bindslev for at spille kampe 2-3 gange i løbet af sommeren.

Siden kom håndboldspillet ind under Aalbæk Idrætsforening, hvor afdelingen i mange år bestod af 2-3 hold. Først i slutningen af 1980´erne blev sporten mere struktureret og fik større lokal interesse. I 1998 blev Aalbæk Idrætsforening opløst. Fodbold og Gymnastik fandt dog senere sammen og fortsatte foreningen, mens Badminton og Håndbold blev til to selvstændige klubber.

Ålbæk Håndbold Klub blev stiftet den 9.juni 1998.

Der var blev sat nye målsætninger for ungdomsarbejdet, hvilket bl.a. resulterede i at man i 1998 kvalificerede sig til pige elite rækken. Det var første gang at sportsfolk fra Ålbæk kom på det niveau, og det var bestemt ikke lige velanset af alle i byen. Trods lidt jantelov pjat og andre spådomme, har denne lille klub formået at kvalificere sig til en ungdomseliterække/divisionsrække i 16 år af klubbens første 17 leveår.

 
Sæsonen 1998/99 blev i det hele taget et markant år for den nye klub.  ÅHK nåede ikke at blive ét år gammel før man på JHF Kreds 1s generalforsamling i 1999 blev kåret til årets børnehåndboldklub, og klubbens drivkraft Carsten Bjørnager blev kåret som årets idrætsleder i Nordjylland. Og kun ét år gammel var klubben vært for to U20 damelandsholdskampe, den 2.juli 1999 Litauen mod Island og den 3.juli Danmark mod Island. En kamp hvor Rikke Skov blev kåret til kampens bedste spiller og Henriette Mikkelsen fik en uventet chance på holdet – og greb den.

Vi har de første 10 år haft utrolig mange gode oplevelser og minderige ture til såvel ind- som udland. Der er også opnået mange flotte resultater bl.a. et uoff. dansk mesterskab for serie 2 damer i jubilæumsåret 2008.

I sæson 2009/10 spillede vores damer i Jyllandsserien, og var i Århuspuljen. Det var en stor og positiv oplevelse. Desværre manglede holdet en enkelt point for at blive i rækken.

På Kredsgeneralforsamlingen i 2013 blev Ålbæk HK kåret til året håndboldforening.