Ålbæk HKs damer skulle onsdag i sidste uge, have spillet Jysk Cup kamp hjemme mod Tornby IFs Jyllandsserie hold. Pga nedrykningsspillet blev kampen udsat til torsdag den 12.december.
Ålbæks serie 1 damer tabte søndagens kamp ude mod Nibe HK med 24-23 og rykkede dermed ned i serie 2. Blot 4 dage efter denne skuffelse rejse holdet sig i pokalkampen, der fik en målrigt start. Stillingen var således 6-5 til Ålbæk efter knap 7 minutters spilletid. Holdene havde ikke det store kendskab til hinanden og målvogterne fik ikke fat i meget i starten. Hjemmeholdet var dog fra start i front med 1-2 mål. Og begge forsvar kom ind i kampen.
Ålbæks målvogter Lene Imer begyndte at tage med hænder, og derved begyndte holdet at holde en 3-måls afstand til gæsterne, der dog fik reduceret til pausestillingen 12-10.
Ålbæk fortsatte det gode spil efter pausen og holdt konstant gæsterne et par mål bag sig. Efter 50 minutters spil fik Tornby udlignet til 18-18. Der fulgte herefter en 5 minutters periode, hvor begge hold var lidt for stresset i afslutningerne og ingen fik scoret.
Hjemmeholdet fandt først balancen og kom atter i front, og glæden var til at føle på, da tiden løb ud og måltavlen viste 21-19.
Flot spil og fight piger.