Ålbæk HK deltog søndag i DGI/JHF1s strandhåndboldstævne der blev afholdt i en strid blæst ved friluftsbadet i Aalborg. ÅHKs damer vandt alle kampe i deres indledende pulje, og kvalificerede sig til finalerunden hvor det først blev en meget tæt og spændende kamp mod Visse IF der vandt med en enkelt pind. Kampen mod den 3.finalist Aalborg Studenternes IF, løb bogstaveligt talt ud i sandet. Ålbæk førte 7-1, mens modstanderne havde brugt tid på brok. Det vedvarende pres på dommeren lønnede sig åbenbart, kampen skiftede karakter. Stillingen var 11-10 til Ålbæk, da dommeren meddelte at der var 40 sek. igen. Kampen fortsatte og blev først fløjtet af 2½ minut senere, hvor stillingen var 12-14, det gav selvfølgelig lidt mislyde fra ÅHK lejren der mistede koncentrationen og måtte nøjes med 3.pladsen. ÅHKs hold: Anna Haugaard, Catrine Christensen, Katrine Thomsen, Ditte Rolin, Signe Christensen og Sofie Pedersen
Herreholdet løb ind i nogle afbud op til stævnet, og to af klubbens ældste spillere sprang selvfølgelig til, ja nogen påstod at det kun var det nærliggende friluftsbad der havde en tilsvarende alder. Modstanderne var en klasse til to bedre og Ålbæk tabte alle sine 4 kampe i indledende pulje, men havde en hyggelig dag i sandkassen.
ÅHKs hold: Nicolaj Jensen, Daniel Nielsen, Simon Nielsen, Mathias Jakobsen, Kim Christensen og Carsten Bjørnager.