Ålbæk HKs Jyllandsserie damer kunne med en sejr hjemme over Vrå/Børglum sikre sig eksistensen i rækken på nuværende tidspunkt. Ålbæk leverede også en god 1.halvleg og havde rimelig styr på gæsternes esser, trods at der gik lidt for mange “nemme” mål ind. Hjemmeholdet gik til pausen med beskeden føring på 15-14. Starten af 2.halvleg forløb også planmæssigt, men så kom der en 10 minutters periode, hvor forsvaret sejlede totalt, hvilket bragte gæsterne foran med fem mål. Den føring fik Ålbæk aldrig hentet tilbage og holdet måtte se sig besejret 28-33.
Holdet spiller nu onsdag aften hjemme mod Taars/Ugilt og lørdag eftermiddag ude mod samme modstander. Kravet er en sejr i en af kampene, eller at Astrup taber ude til Hjørring på søndag.