Ålbæk serie 1 damer spillede onsdag aften 1.runde i kvalifikationsspillet mod Nibe HK. Ålbæk kom rigtig flot fra start og bragte sig efter 5 minutters spil foran med 5-2. Herefter gik holdet totalt i stå – de følgende 18 minutter var en målløs katastrofe, fra hjemmeholdets side, og som gæsterne udnyttede ved at bringe sig i front 5-12 og kunne gå til pausen foran 6-14.
2.halvleg blev en god gang håndbold hvor Ålbæk kæmpede sig tilbage og hvor gæsterne forsøgte at fastholde den “guld-position” de fik i de første 30 minutter. Selv om Ålbæk leverede en væsentligt bedre 2.halvleg som man vandt 12-8, ja så blev det desværre et nederlag på 18-22.
Ålbæk spiller returkamp i Nibe på søndag kl. 17.30 og kravet er nu ganske enkelt en sejr på 5 mål.