Ålbæk HKs damer leverede en noget skidt indsats, da holdet måtte tage hjem fra Dronninglund efter at have været besejret i første runde af landspokalturneringen. Ålbæk er dog klar til 2.runde af Santander Cup, idet Dronninglund IF og Visse IF er moder klubberne til EH Aalborg, og det er kun en klub´s eller klubfællesskabs 1.hold der kan deltage i Landspokalturneringen (der pt bære sponsornavnet “Santander Cup”). Kontoret i Århus har således lavet en administrativ fejl ved at lade Dronninglund IF deltage. Visse IF og Dronninglund IF kan deltage i Jysk Cup, men altså ikke i landspokalturneringen, hvor sammenslutningen repræsenteres af EH Aalborg.

Ålbæk HK skal ligeledes i 2.runde på udebane, hvor holdet senest 3.november skal spille mod Øland-Halvrimmen IK i Nørhalnehallen.

Øvrige nordjyske kampe med tilbageværende serie hold:
Hobro/Rosendal – Nøvlinge IF
IK Fremad – Dall/Ferslev IF
Farstrup IF – Taars/Ugilt IF
Støvring IF – Vrå/Børglum IF
Hadsund BK – Hjallerup IF
Vestbjerg IF – Astrup/Sønderskov
Terndrup – Horne KFUM