Thierry Anti
Thierry Anti (Frankrig) en af årets instruktører på Symposiet.

Dansk Håndbold Forbund afholder den 5.-7. juni sit årlige Tophåndbold symposium for Liga og 1.divisionstrænere samt ungdoms 1.divisionstrænere. Symposiet afholdes i lighed med de seneste mange år i Vejle Idrætscenter.
Tophåndbold Symposiets hovedsubstanser er naturligvis de mange håndboldfaglige lektioner, som i løbet af de tre dage leveres af kompetente og succesrige trænere fra Danmark og udlandet. I år deltager bl.a. Thierry Anti træner for HBC Nantes, Mario Tomljanovic fysisk træner for det Kroatiske landshold, Johan Zanotti (Sverige) træner for Runar Sandefjord og Norges U-21 landshold, Lars Frederiksen træner Team Esbjerg, Erik Veje Rasmussen træner Århus.

Symposiet indeholder også mindre workshops, hvor deltagerne involveres aktivt. Aktuelle spørgsmål og problemstillinger vil komme til debat og markante personligheder i det danske håndboldmiljø vil præsentere deres synspunkter. Årets medier er herre U18 landsholdet.

ÅHKs Carsten Bjørnager har været en fast del af deltagerne gennem mange år, og er også at finde på dette årets symposium. Det sikre at træningen i Ålbæk HK, altid er i takt med udviklingen i spillet.