Ålbæk HKs serie 1 damer deltager den 21.-23.april i det uofficielle DM for serie 1 hold. ÅHKs serie 3 herrer har fået et Wildcard til at deltage i serie 2.

Det uofficielle DM afholdes af Svendborg HK. Det er 4.gang Ålbæk deltager i arrangementet, hvor det tidligere er blevet til en 1. 2. og 3.plads og målet er klart igen at kvalificerer sig til semifinalen.

ÅHK vandt finalen i 2008 og fra holdet den gang deltager følgende også i år: Kiki Holm, Chanette Gammelgaard, Mathilde Fuglsang, Marie Justesen og træner Carsten Bjørnager. Marie har spillet en enkelt kamp indenfor de sidste par sæsoner, men er klar til comeback til den kommende sæson.

Cecilie Møller der kom til ÅHK fra Skagen HK sidste sommer, bliver eneste Svendborg debutant. De øvrige spillere er Katrine Thomsen, Ditte Rolin, Louise Christensen, Signe Christensen, Sofie Pedersen, Anne Pedersen og Anna Haugaard (deltager kun søndag).

Catrine “Bette” Christensen og Theresa Roug er forhindret i at deltage.

Anna og Bette er toppen af Danmarks svar på Mulle og Gravholt, så det bliver spændende at se hvilke konstellationer der skal løfte opgaven på midten, når de to spillere ikke er med.

Damerne er i indledende pulje med Team Faxe, AGF, Nørrebro HK og Søborg HK.

 

Herre

Herrerne må desværre se bort fra en del spillere, men ingen tvivl om, at de 9 mand der tager afsted, vil give den max gas med 7 markspiller og 2 målmænd.

herrererne er i indledende pulje med Vamdrup IF, FSH Holsted og Vindinge IF.

Perfekt for begge hold, at man er i puljer med hold man ikke kender – og samtid kan få sat et godt punktum for en rigtig god sæson.