Ålbæk HKs serie 4 damer og serie 3 herre gæstede søndag eftermiddag Skagen.

Det nystartede Serie 4 dame hold, startede sæsonen med et afbud, derefter et stort nederlag og siden har holdet fået stabilitet. Holdet besejrede Skagen, der ellers indtager en 1.plads i rækken, og en sikker sejr med hele 21-13. Holdet har Horne hjemme i sidste spillerunde og en sejr her vil bringe holdet på en flot 2.plads, så der er potentiale til næste sæson.

Serie 3 herrer leverede en ikke særlig køn håndboldkamp, men kunne rejse hjem fra Skagen med en sikker sejr på 24-17.
Hirtshals besejrede Jerup og det betyder at Ålbæk fortsat har tre points afstand til Hirtshals på 2.pladsen. Netop de to hold mødes på søndag i Hirtshals, og Ålbæk skal bruge mindst det ene point for at rykke op. Vinder Hirtshals udsættes afgørelsen til sidste spillerunde, hvor Ålbæk hjemme tager imod nedrykningstruede Bindslev.