Aalbæk Handels- og Håndværkerforening meddelte tidligere på foråret, at man pga manglende økonomi i arrangementet ikke længere ville afvikle “Sommerstart”.

Ålbæk HK har gennem 21 år gennemført sponsor-gadecykelløbet, hvilket er en meget vigtig del af vores sponsorindtægter. Klubben var således også i færd med at overveje andre måde at afholde arrangementet på.

Dette bliver nu heldigvis ikke tilfældet, idet H&H foreningen gennemføre “Sommerstart” den 30.juni, og hvor ÅHK er en del af arrangementet med cykelløbet.

Som tidligere skal vi opstille og nedtage borde og stole på aktivitetspladserne, desuden skal vi i år betale en afgift på 3.000,- for at deltage.

Ålbæk HKs koordinatorer på arrangementet er Mette Grøndal Pedersen og Katrine Thomsen.