ÅHKs U17 Pige B spillede onsdag aften hjemme mod Vrå/Børglum der fører A-rækken. Kampen var et opgør om hvem der skulle repræsentere Nordjylland ved Final-4 i Jysk Pokalturnering for Ungdom.

Ålbæk havde søndag spillet en utrolig dårlig turneringskamp på hjemmebane, og spillerne var derfor lidt nervøse i starten af dagens kamp. Efter sommerfuglene havde lagt sig, leverede holdet en rigtig flot 1.halvleg, hvor alle spillerne bidrog til en tæt og lige 1.halvleg.

10 minutter ind i 2.halvleg, ved stillingen 8-10, misbrugte begge hold en masse 100 % chancer, og måske gæsterne endda flest. Et højere tempo og mere fysik i nærkampene satte sit spor hos hjemmeholdet, der ganske enkelt ikke kunne hamle op med gæsterne på dette område. Vrå begyndte at trække fra og vandt kampen 9-14.

Vi ønsker Vrå/Børglum held og lykke ved stævnet i Århus den 14. marts