Ålbæk HKs serie 3 herrer spillede 1.runde i Jysk Cup onsdag aften, hvor modstanderne var Fjerritslev IF fra Jyllandsserien. Ålbæk er repræsenteret i serie 3 og 4, mens gæsterne er med i Jyllandsserien-Serie1-Serie2-Serie4 og derfor også var storfavorit i gårsdagens opgør.
ÅHK havde dog ingen intentioner om at ligge sig ned på ryggen, men derimod at kæmpe en hvis del ud af bukserne. Ålbæk leverede en 1.halvleg som man måske aldrig har set et ÅHK herrehold levere tidligere, utrolig stor fightervilje og disciplin i begge ender af banen, og hvor Michael og Jensen konstant var en skudtrussel, mens Kenneth S., Andreas og Ramus fik løftet forsvaret op på et højere niveau.
Det blev en tæt første halvleg hvor gæsterne kunne gå til pausen med stillingen 11-12.
Det var nok ventet at gæsterne ville komme med 120 i timen efter pausen. Men måske ikke at det var hjemmeholdet, der med to hurtige scoringer af Andreas bragte sig i front, og det lykkedes Ålbæk at holde denne position indtil 10 minutter ind i 2.halvleg hvor gæsterne fik udlignet til 15-15.
Gæsternes Mads Iversen, der havde givet Ålbæk forsvaret lidt udfordringer i 1.halvleg, fik atter en god periode, og bragte gæsterne i front. Stillingen var i en længere periode 18-19, og man havde en følelse af at næste mål ville være af rimelig betydning. Desværre var det gæsterne der fik tildelt et straffekast. Kenneth J. der havde haft en rigtig god periode i målet var yderst tæt på at redde bolden, men desværre fik gæsterne en to-måls-føring. Ålbæk kastede det hele frem i et hel-bane pres, det lykkedes ikke og gæsterne kunne de sidste sekunder lukke kampen med en scoring til 20-23.
Der var en rigtig flot indsats af det undertippede Ålbæk hold.