Ålbæk HKs serie 2 herre havde ryggen mod muren, da holdet i lørdagens hjemmekamp tog imod Løkken GVL. ÅHK skulle bruge en sejr i bestræbelserne på at undgå nedrykning, mens gæsterne med en sejr kunne kvalificere sig til oprykningsspillet, begge hold var dermed stærkt motiveret til kampen.
ÅHK havde fået sæsonens største nederlag i Løkken med hele 10 mål og havde samtidig en plet man gerne ville have vasket væk. Det blev en seværdig kamp hvor hjemmeholdet var i front gennem kampen og hvor alle spillerne levede op til deres bedste. Kenneth Jørgensen havde mange gode redninger, Michael Vestergaard var her, der og alle vegne, Simon Nielsen fik skudt kanonen ind med 11 kasser, Daniel Nielsen fik ryddet godt op i forsvaret – ja alle mand leverede og kæmpede for sejren der blev på 25-21.
2.hold herre vandt efterfølgende i en velspillet kamp med 23-21 over Sindal IF.
Det meste af 1.holdet vil nok være tilsted søndag sidst på eftermiddagen hvor Sæby HK gæster Taars, en kamp hvor Ålbækkerne helt klar vil støtte Sæby – i egne interesser.
Stillingen før dagens sidste kamp:
P | Hold | K | Mål | Pts | ||||
1 | Bagterp IF | 10 | +7 | 11 | ||||
2 | Løkken GVL | 10 | +8 | 11 | ||||
4 | Sæby HK | 9 | +20 | 9 | ||||
4 | Ålbæk HK | 10 | -7 | 9 | ||||
5 | Taars/Ugilt IF2 | 9 | -14 | 9 | ||||
6 | Tornby IF2 | 10 | -14 | 9 |
Synd der skal være nedrykkere fra denne pulje, når man ser lidt rundt på de andre puljer:
Pulje 2 – her bliver IK 1919 Aalborg i rækken med blot 2 point
Pulje 3 – her bliver Støvring i rækken med blot 1 point