ÅHKs serie 2 herre var atter presset på skader og afbud, således at serie 4 måtte melde afbud, og tre spillere herfra måtte således rykkes op for at serie 2 kunne stille hold.
Ålbæk fik en rigtig god start på kampen og førte gennem hele 1.halvleg, og kunne gå til pausen foran 12-11, efter en rigtig god indsats i begge ender af banen.
Desværre løb holdet tør for energi i 2.halvleg og måtte til sidst se sig besejret 19-21 og fik dermed sit andet nederlag i træk. Spillet var dog væsentligt bedre end i den første kamp, så kan man fortsætte således skal der nok komme noget på tavlen.