“I skal skifte banehalvdel” det var ordene fra dommerne i serie 1 damekampen søndag den 25.oktober mellem Aalborg HK og Ålbæk HK i Gigantium.
I en tid hvor vi oversvømmes med de enkelte klubbers retningslinjer i vores fælles kamp mod COVID-19. Er der heldigvis mange sammenfaldende holdninger bl.a. at man ikke skifter banehalvdel i pausen. Hvilket er afstedkommet af DHFs udmelding om, at dette kunne være et af tiltagende, at holdene ikke skiftede banehalvdel.
De to nævnte hold, var således forbavset over dommernes vedholdene krav om at skifte banehalvdel, da begge hold henholdte sig til hjemmeholdets retningslinjer, om at ikke at bytte banehalvdel.
Hvor er ideen med hjemmeholdenes retningslinjer, såfremt de ikke bliver fulgt når de skal bruges.
Dommerne er blevet ufrivillige gidsler i denne sag, da de har modtaget instruktion om at holdene skal skifte banehalvdel – det fremgår jo af spillereglerne.
Om så dommerne i disse tider, burde tilføje en regel om, at såfremt begge hold ønsker at følge retningslinjerne om at ikke at bytte hanehalvdel, ja så gør man altså bare dette – eller, at foreningerne skal revurdere sine COVID-19 retningslinjer – det må vi da gerne få en afklaring på.