Ålbæk HKs serie 1 damer gæstede i går aftes Arena Himmerland til en træningskamp mod Støvring IF. Ålbæk kom rigtig godt fra start og bragte sig foran med 0-5, ikke mindst pga tre hurtige kontra scoringer.  Ved stillingen 5-11 scorede hjemmeholdet og så gik der kuk i den for tidtagerne, og midt under det hele scorede Ålbæk yderligere  – men tavlen blev nu sat til 6-9 hvilket irriterede spillerne voldsomt. Alt andet lige var det en god træningskamp. Holdene kunne gå til pausen med stillingen 12-16 i ÅHKs favør. Hjemmeholdet kom meget bedre på banen efter pausen og begyndte at hente ind på Ålbæks forspring og efter 12 minutter var stillingen lige, og nu var det Støvring der havde momentum. Tre minutter før tid var stillingen 27-25 og Ålbæk lavede en rigtig god slutning på kampen og fik udlignet til 27-27. For nogen var det sæsonens første kamp og for andre første gang de spillede sammen, så et godt udbytte i en tæt kamp hvor de to hold stod godt til hinanden.

 

Katrine Thomsen var tilbage i målet efter Mette Landor blev skadet op til træningskampen i forrige uge.