Serie 1 Damer indledte sæsonen på hjemmebane mod IK Fremad Nørhalne, en modstander som Ålbæk ikke tidligere har mødt. Ålbæk satte sig på kampen fra start og bragte sig hurtigt foran med fire pinde og øgede 14-8 kort før pausen, gæsterne fik dog reduceret til pausestillingen 14-9. Det pæne forspring ved pausen blev ikke mindst skabt af en velspillende Katrine Thomsen i målet.

Ålbæk fortsatte det pæne spil i 2.halvleg, og fik en storsejr på 24-15, i en kamp hvor alle spillerne kom på tavlen.

Serie 3 Damer spillede efterfølgende mod Østervrå IF i en meget tæt kamp, hvor Ålbæk kunne gå til pausen foran 8-7, men gæster trak det længste strå og vandt, og vandt kampen 13-14. Her var det glædeligt at se 4 af sidste års U17 hold på banen, holdet mangler dog flere af de tidligere spiller på holdet som ikke er kommet i gang efter corona pausen.