Ålbæk HKs serie 2 herre sluttede lørdag sæsonen af hjemme mod topholdet Dronninglund IF, der har sikret sig oprykningen til serie 1. Ålbæk kom rigtig godt fra start og ikke mindst pga Kenneth Jørgensen der leverede en forrygende 1.halvleg mellem stængerne, og var stærkt medvirkende til at Ålbæk kunne gå til pausen foran 14-13.
Hjemmeholdet kunne ikke helt holde niveauet i 2.halvleg og topholdet sluttede bedst af og vandt kampen 21-27. Vi ønsker Dronninglund spillerne tillykke med oprykningen.
Kim Christensen der for en måned siden rundede de 60 år, meddelte efter kampen at han stopper på 1.holdet, efter hele 636 kampe.
ÅHK siger tak for rigtig mange gode oplevelser og håber at se rekordholderen på motionsholdet.
Rekordholderen var ikke ene om at have spillet sin sidste 1.holds kamp denne lørdag. Desværre må forsvarskrumtappen Lars Vangsted indstille håndboldaktiviteten, idet den ene skulderen giver problemer.
Tak for jeres indsats.