Ålbæk HKs serie 2 herre tog søndag eftermiddag hjemme imod Horne/Hirtshals Håndbolds unge herrehold. Gæsterne fik en god start på kampen og kunne gå til pausen med en føring på 6-13.
Ålbæk brugte pausen fornuftigt og 2.halvleg blev forvaltet væsentligt bedre, og blev vundet med 12-6.

Der blev lidt drama i slutfasen, hvor Ålbæk i det 59. minut reducerede til 18-19, hvorefter holdet gik i 1/1 banepres. Hvilket dog endte med et straffekast til HHH. Kenneth Jørgensen redde forsøget og skytten samt Mark Olsen hoppede begge op efter bolden samtidig med tiden udløb. Marks træk i modstanderen blev takseret til rødt kort.

Det blev lige ved og næsten for Ålbæk der rykker ned i serie 3 til næste sæson.