En sæson er ved at være forbi. Påskestævnerne er i gang. Og selvom håndbold også er blevet en helårssport, så er der sikkert mange af vores børn og unge, der i disse uger tager deres identitet som aktive håndboldspillere op til revision.

”Det er jo lige meget, hvad jeg gør, jeg starter jo alligevel ude”, var der én af dem, der helt sikkert overvejer om hun skal tage en sæson mere, som nærmest skreg ud i gangen ved omklædningsrummet i sidste weekend.

Jeg har ikke forudsætninger for at vurdere om hendes reaktion var berettiget, eller om den var udtryk for en umiddelbar frustration. Men efter at have set mange børne- og ungdomskampe i denne så sæson, så har jeg en opfordring til rigtig mange, der træner børn og unge.

SKIFT ALTID UD I DIN STARTOPSTILLING FRA KAMP TIL KAMP!

Igen i denne sæson har jeg igen set hold, der i september, januar og marts indleder kampen i nøjagtig samme opstilling. Nøjagtig den samme!

Og derfor rammer skriget af frustration fra gangen mig lige i hjertekulen, for jeg kan ikke forestille mig noget mere demotiverende end at komme til træning to, tre eller fire gange om ugen, gøre sit bedste og alligevel vide, at resultatet er det samme – jeg starter på bænken.

Der tales i disse år en del om generation Z. En generation, der blandt andet er karakteriseret ved, at trænerens ord ikke er lov. Teenagere i dag ønsker, at de kan se en mening med de beslutninger der træffes omkring dem og deres hold, altså ikke kun i forhold til dem selv, men også i forhold til deres holdkammerater. Det er i grunden et sundhedstegn, ikke?

Vi trænere skal skabe dynamik i truppen, vi skal anerkende indsats, vi skal signalere overfor spillerne, at vi har lagt mærke til, at de har haft en ekstraordinær god træningsuge. Og samtidig skal vi passe på med at lade nogen få noget forærende på grund af deres nuværende niveau, de skal jo også lære at yde en indsats for at opnå noget.

På den måde er rotation en win-win situation, for både dem der får chancen fra start og dem der prøver at starte ude kan lære noget, der kan give dem noget med i bagagen.

Og for os trænere er der også en vigtig lektie, for evner vi ikke at skabe dynamik, så taber vi ikke kun en masse spillere på gulvet, vi mister også vores troværdighed. Og hvad har vi så tilbage?