Ålbæk HKs Jyllandsserie kvinder leverede for anden weekend i træk en rigtig god kamp da holdet hjemme tog imod IK 1919 Aalborg. Gæsterne havde benyttet sig af tog muligheden direkte fra Aalborg til Ålbæk, og havde et helt herrehold med af supporter, der således var med til at skabe lidt mere festlige rammer om kampen.

Det var en utrolig tæt og jævnbyrdig 1.halvleg, hvor gæsterne dog bragte sig foran 15-16 ved pausen.

 

2.halvleg blev tilsvarende en velspillet og meget tæt kamp. Fem minutter før tid var stillingen 25-25, så meldte ÅHKs keeper Lene Imer sig for alvor ind i kampen med 4 redninger i streg og Signe Christensen og holdet fortsatte med at være effektiv i den anden ende, og så sluttede det med en kærkommen sejr på 28-25 til hjemmeholdet.