Ålbæk HKs serie 1 damer har fået  en noget skidt start på sæsonen med tre nederlag på stribe. Holdet der pga uddannelse har mistet 5 spillere, kæmper således med nye opgaver og roller på holdet. Dagens modstander fra Dall/Ferslev er ligeledes nedrykker fra Jyllandsserien, og har i sine tre første kampe fået to sejre og en enkelt uafgjort. Stik mod forventning var det hjemmeholdet der fra start gik ud og satte sig på kampen og kunne gå til pausen med en føring på 12-8.

Ålbæk løb ind i lidt træthedsproblemer næsten midtvejs i 2.halvleg og gæsterne var ved at få kontakt. Mod kampen slutning fik Ålbæk atter kontrol over spillet og fik en tiltrængt sejr på 21-16.

Desværre fik Vrå/Børglum 2 gratis point i denne spillerunde da Visse meldte afbud til kampen, det betyder at Vrå kom foran Ålbæk med et enkelt point.