Ålbæk HKs Jyllandsserie damer spillede tirsdag aften på udebane i Svenstrup, og spillerne følte sig i den grad snydt da de forlod banen.

Efter blot fem minutters spil stod det klart at måltavlen blev ved med at gå ud, og at kampen ikke ville kunne gennemføres med ur og tavle. Dette resulterede flere gang i mindre usikkerheder om såvel tid og antal mål. 

Stillingen var 27-27 da tiden jfr. Ålbæk lejren udløb, men hjemmeholdet scorede og begge dommer der først havde markeret med armene ud langs siden, godkendte efterfølgende målet og dermed stillingen 28-27.

Ålbæk spillerne der havde leveret en god kamp, hvor bl.a. alle 6 markspillere kom på scoringstavlen følte sig således snydt i slutfasen.
Resultatet havde som sådan ikke den store betydning for netop Ålbæk, mens Svenstrup/Godthåb med sejren fortsat er inde i oprykningsspillet.

Tornby – der nok ville have været meget tilfredse hvis Ålbæk havde fået point, kan dog selv afgøre oprykningen, ved at vinde i Ålbæk på lørdag. Hvis Svenstrup skal tage oprykningen kræver det hjemmesejr over Sæby samtidig med Ålbæk besejre Tornby.