Ålbæk HKs Jyllandsserie tog søndag hjemme imod Hjørring Håndbold.
Ålbæk kom rigtig godt fra start og bragte sig foran 5-1 og 8-4 før den første skade ramte hjemmeholdet. Efter en flot start på kampen i begge ender, kom Kiki Holm op at stå på en modstanders fod under et angreb og vrikkede om, om måtte udgå af kampen. Kort efter blev Katrine Thomsen´s ene arm låst og hun fik en overtrækning i albue ledet. En velspillende Lene Imer i målet, holdt Ålbæk i front og man kunne gå til pausen foran 10-9.
Lene Imer spillede en rigtig flot kamp (Arkivfoto)
Langt ind i 2.halvleg var kampen utrolig tæt. Et par mindre skader mere reducerede holdet til 7 spillere og en af holdets tidligere spillere Mette Pedersen, der var blandt publikum, blev sendt til omklædning. De mange omrokeringer satte sit præg på spillet og de rutinerede damer fra Hjørring var hurtige til at straffe hjemmeholdets fejl og kunne tage de to point med hjem efter en sejr på 21-25.
Kiki Holm Jørgensen var rigtig godt spillende, men måtte desværre udgå med en skade (Arkivfoto)