ÅHKs Jyllandsserie damer har fået en kærkommen tilgang til holdet. Theresa Roug gjorde for 2 år siden come back på ÅHKs U18 2.divisionshold, efter sin anden korsbåndsskade. Tempoet og spillet var måske ikke helt som tidligere, hvilket fik hende til at stoppe med spillet. Nu er lysten til at lege med harpiksklatten vendt tilbage, og efter nogle få ugers træning var hun med i sæsondebuten ude mod Hjørring, og hvor hun også fik scoret et par kasser.

Theresa

Senest har holdet fået tilgang af Cecilie Sørensen fra Skagen HK. Og efter blot et par ugers træning, er hun faldet utrolig godt til på holdet og er ved at blive spillet ind. Hun vil således få debut i holdets næste kamp den 23.oktober ude mod Vrå/Børglum.

Det kommer dog til at tage et par måneder før holdet bliver helt samlet. Catrine Christensen og Chanette Gammelgaard er p.t. på arbejde i udlandet, mens Mette Pedersen forventes at starter op efter barsel sidst i denne måned.

Tilgang til denne sæson:
– Chanette Gammelgaard, IK 1919 (tilrådighed fra medio november)
– Cathia Gaardbo, Frederikshavn FI
– Theresa Roug, Come back
– Cecilie Sørensen, Skagen HK

Afgang til denne sæson:
– Ditte Pedersen, stoppet.
– Karina Jørgensen, stoppet